Af Katrine Hjorth-Hess

19. december 2024

Nanna Ditzel har sat et markant og væsentligt aftryk på dansk design. Med sin visionære tilgang og sans for æstetik skabte hun funktionelle og tidløse designikoner, der stadig i dag er inspiration for nutidens designere.

Nanna Ditzel (1923-2005) voksede op i København i et åbensindet miljø, der understøttede hendes spirende interesse for design og kunst fra en ung alder. Allerede som 17-årig besluttede hun sig for at blive møbelarkitekt – en beslutning hendes forældre bakkede hende op i, da de så hendes seriøse tilgang. Efter sin læretid som snedker blev hun uddannet på Kunsthåndværkerskolen og udstillede sine første møbler på Snedkerlaugets årlige udstilling i 1946. Her mødte hun også sin fremtidige mand og samarbejdspartner, Jørgen Ditzel (1921-1961), som hun giftede sig med samme år. De grundlagde en fælles tegnestue, hvor de spillede en central rolle i at bringe dansk design ind i en mere moderne og funktionel æra efter krigen.

Visionær designer

Nanna Ditzel var en del af efterkrigens generation af danske designere, der definerede det, vi i dag kender som Danish Modern. Denne møbelæra, der strakte sig fra slutningen af 1920’erne til ca. 1970, blev kendetegnet af en kombination af funktionalitet og æstetik.

Som designer formåede Nanna Ditzel at udfordre konventioner og tænke nyt i en tid, hvor mange holdt fast i det traditionelle. Hendes tilgang var baseret på en sanselig intuition og konkret viden, som skabte en unik synergi i hendes arbejde. I løbet af 1950’erne eksperimenterede hun med utraditionelle materialer som kurveflet, skum og fiberglas, og hun var blandt de første til at udnytte nye teknologier og materialer i sit design.

Ikoniske designs

I 1950’erne slog Nanna og Jørgen Ditzel for alvor igennem med en række ikoniske møbler. Hængestolen fra 1959 blev et symbol på deres innovative tilgang, og efter Jørgens død i 1961 fortsatte Nanna Ditzel med at skabe designs, der fik stor opmærksomhed. Blandt hendes mest kendte værker er Trinidad-stolen fra 1993, der blev skabt i samarbejde med Fredericia Furniture. Stolen kombinerede avanceret teknologi med et skulpturelt udtryk, og dens rillede ryg reflekterer lys på en unik måde.

Foto: Nanna Ditzel Design

Familielivet blev en vigtig inspirationskilde for parrets arbejde. Med tre små børn designede de praktiske og alsidige børnemøbler, der kunne tilpasses barnets udvikling og behov. Trisse-taburetten fra 1962 blev en praktisk og æstetisk succes og er et eksempel på Nannas evne til at forene det funktionelle med det smukke.

Fra møbler til tekstiler og smykker

Selvom Nanna Ditzel er bedst kendt for sine møbler, arbejdede hun også med tekstiler, smykker og industriel design. Sammen med Jørgen Ditzel designede hun en række smykker for Georg Jensen, der ofte var kendetegnet ved bløde kurver og geometriske former. I 1960’erne samarbejdede hun med Kvadrat om tekstiler, der var inspireret af tidens farverige og legende udtryk. Tekstiler som Hallingdal er stadig efterspurgte i dag.

International karriere

Efter Jørgen Ditzels død fortsatte Nanna Ditzel sin karriere alene og flyttede til London i 1968 efter at have mødt sin anden mand, forretningsmanden Kurt Heide. I London grundlagde de sammen showroomet Interspace, og her fortsatte hun med at udforske nye designmuligheder. Interspace blev et kreativt centrum, hvor Nanna kunne udforske nye designs og samarbejde med internationale såvel som danske producenter. Hendes tekstiler fra denne periode, inspireret af 1970’ernes Swinging London, afspejler hendes evne til at absorbere og nytænke tidens trends.

Foto: Fredericia Furniture

I 1987 vendte hun tilbage til Danmark og etablerede sin tegnestue i København. Her fortsatte hun med at skabe banebrydende designs som Trinidad-stolen og Seashell Chair. Hendes tilgang til design forblev legende og eksperimenterende, selv i en alder af 70.

Arven efter Nanna Ditzel

Nanna Ditzel modtog adskillige priser for sit arbejde, herunder Lunningprisen og ID-prisen. Hendes designs er stadig efterspurgte og udstilles på museer verden over. Hun efterlod en arv, der kombinerede en sjælden viljestyrke med en evne til at forene form og funktion.

Som Nanna selv sagde: ”Livet skal være så dejligt som muligt.” Denne filosofi gennemsyrer hendes livsværk og inspirerer fortsat generationer af designere.