Dansk Arkitektur Center

Sydney Operahus

Sydney Operahus er ikke blot Jørn Utzons hovedværk. Det er også et af dansk arkitekturs vigtigste bidrag til verdensarkitekturen.

Ved hjælp af karakteristiske hvide skaller har Jørn Utzon sørget for, at Australiens nationale operabygning har brændt sig fast på verdens nethinde.

Operahuset er placeret på en fremskudt pynt, kaldet Bennelong Point, i Sydneybugten. Her ligger bygningen, der med sine 60 meter høje hvide, skaller er blevet Sydneys vartegn og største turistattraktion.

Bygningens gigantiske skaller er forskellige udsnit af den samme store kugle. De løfter sig fra bygningens terrasseformede fundament, hvori koncertsalene er placeret. Skallerne er udformet af kolossale ribbeformede betonstrukturer beklædt med over en million hvidglaserede kakler.

Tilsammen danner skallerne tre former, der indbyrdes er forskudt, så bygningen både på afstand og på tæt hold opleves, som om den er i bevægelse. Den er som en svævende bygning med funklende hvide sejl, der knejser mod himlen og havet.

Hvad enten man opfatter bygningens former som skibes sejl, muslingeskaller eller organiske bølger, er naturen udgangspunktet. Bygningen minder os om vores forhold til naturens elementer – jorden, himlen og havet. Den skaber en form og et rum, som alle forstår. Derfor identificerer såvel australiere som resten af verdens befolkning sig så stærkt med bygningen.

Den danske arkitekt Jørn Utzon vandt den internationale konkurrence om byggeriet i 1957, og opførelsen gik i gang i 1959. Den australske regering iværksatte et operalotteri, der undervejs finansierede projektet. Alt gik efter planen indtil regeringsskiftet i 1965.

Operahusets ydre stod færdigt, og Utzon skulle i gang med det indre. Men det nye regeringsparti ville have bygningen færdiggjort hurtigt og billigt. Derfor stoppede de udbetalingerne til Utzon, som trak sig ud af byggeriet i 1966. Herefter fuldførtes det af australske arkitekter og stod færdigt i 1973.

Bygningen er Jørn Utzons hovedværk. Desuden er den med sin enkle og levende form, sin klare geometri og sine gennemtænkte detaljer et af dansk arkitekturs væsentligste bidrag til verdensarkitekturen. Foruden at være en del af den danske kulturkanon, er den også på UNESCOs liste over verdenskulturarv.