Vores arkitektur – Dialogbaseret omvisning med øvelser

Sted

Dansk Arkitektur Center

Varighed

1,5 time

Kan bookes med afholdelse efter 21. november

Klassetrin

5. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser

Fag

Dansk, Billedkunst, Håndværk og design, Historie, Arkitektur og design

Pris

950 DKK

Hvordan kan arkitektur gøre en koncertoplevelse helt ekstraordinær? Hvorfor føler vi os hjemme igen i det sekund fødderne rammer trægulvet i Københavns Lufthavn? Det søger vi svar på, når vi sammen dykker ned i udstillingen Vores arkitektur.

I Danmark har vi haft fokus på velfærdsarkitektur i de sidste 100 år. Det er skoler, hospitaler, og lufthavne – centrale bygninger fra vores hverdag – eksempler på. Alle sammen bygninger hvor mennesker, livssituationer, funktion og design går op i en højere enhed med visionen om at skabe arkitektur for alle. Den danske tegnestue Vilhelm Lauritzen Arkitekter har været med hele vejen, og de har gennem 100 år skabt arkitektur til mennesker.

Målgruppe og form

Undervisningsforløbet kobler sig til udstillingen Vores arkitektur og er målrettet mellemtrin, udskolingen og ungdomsuddannelse.

Forløbet giver eleverne et blik for arkitekturens delelementer, og den påvirkning de på os.  

Forløbet er bygget op som en dialogbaseret omvisning i udstillingen og involverer eleverne gennem forskellige gruppeøvelser der understøtter refleksion, diskussion og præsentation.

Forløbet inviterer til refleksion og diskussion af nogle af de svære spørgsmål, der knytter sig til arkitektur:

Hvad betyder atmosfære og hvordan og af hvem skabes den? Hvor betydningsfuld er en bygnings funktionalitet og for hvem? Og hvordan kan disse to elementer – atmosfære og funktionalitet – mødes og skabe unik arkitektur?

×