Skip to main content

Ane inviterer

Ane inviterer er Dansk Arkitektur Centers podcast med Ane Cortzen. Samtaler med gæster om arkitektur i hverdagen og de store tanker bag vores hverdag.

Foto: Rune Svenningsen
Lyt til Ane inviterer

Få nye indsigter og perspektiver på arkitekturen omkring dig i podcasten Ane inviterer. Her taler Ane Cortzen med spændende gæster om både små og store spørgsmål, der handler om vores hverdag og om de store tanker bag den. Hvor kommer vi fra? Hvordan kan musik påvirke den måde, vi bygger på? Hvorfor vælger nogle at forlade storbyen til fordel for livet på landet? Og er der egentlig plads til alle i byen?

Samtalerne giver stof til eftertanke og viser, hvorfor arkitektur betyder noget for os alle, og hvordan vi kan blive mere bevidste om det byggede miljø omkring os.

Podcasten bliver optaget live ved livearrangementet AfterDAC Talk, hvor Dansk Arkitektur Center inviterer kunstnere, forfattere, musikere, forskere og samfundsdebattører til en levende samtale om arkitekturens rolle i vores liv. Ane Cortzen styrer samtalen med viden, humor og varme, og der er altid plads til nye perspektiver. Snyd ikke dig selv for en god samtale, du kan tage med videre til middagsbordet.

Ane inviterer er med arkitekt og tv-vært Ane Cortzen, kendt fra DR-programmerne Er der en arkitekt til stede og Huse med hemmeligheder. Lyt til Ane inviterer dér, hvor du plejer at finde dine podcasts.