Skip to main content

Er det vores ødelagte forståelse for naturen, der gør os så dårlige til at passe på den?

MorgenDAC på Arkitekturens Dag med Cecilie Rubow & Alexander Holm

Tidspunkt

-

Naturen lider. Biodiversitetskrise affødt af klimakrise og forurening, affødt af alle os mennesker som lever og forbruger jorden. Vi er i gang med at ødelægge vores eget livsgrundlag, lyder det. Men hvorfor lader vi det ske?

Har vi fjernet os så meget fra naturen, at vi simpelthen ikke kan finde ud af at passe på den? Kan vi lappe vores svækkede naturforståelse – og hvilken rolle spiller byerne i både kriser og løsninger?

Gæster

  • Cecilie Rubow, Antropolog og forfatter til bl.a. bogen ’Indendørsmenneskets Natur’
  • Alexander Holm, Biolog og miljøjournalist

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Denne MorgenDAC ligger om eftermiddagen, som en del af Arkitekturens Dag og åbning af vores nye udstilling ’Age of Nature’.

Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her