Skip to main content

Er mursten den eneste vej til lykke?

I årtier har vi indrettet samfundet efter forestillingen om, at flest muligt skal eje deres egen bolig. Men giver den fortælling stadig mening i et Danmark præget af voksende boligulighed, ressourceknaphed, ændrede familieformer og livsvilkår? Boligen er både hjem, investering og identitet. I denne DAC Dialog undersøger vi, hvordan den danske boligdrøm blev skabt – og hvem der former fremtidens boligidealer.

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen

    Gratis

Book billet

Program:  

15.30: Ankomst og tid til netværk 

16.00: Velkommen til DAC Dialog v/ Lars Fjendbo Møller fra DAC eller Sofie Rasmussen fra DAC 

16.05: Når boligdrømmen er skabt, kan den så også ændres?

v/Mette Mechlenborg, forsker ved Build og en del af forskergruppen bag Bo Godt! Fremtidens boligidealer. 

Hvorfor drømmer de fleste danskere stadig om ejerbolig, have og flere kvadratmeter? Med afsæt i forskningsprojektet Bo Godt! ser Mette Mechlenborg nærmere på, hvordan boligidealerne blev skabt og formidlet gennem blandt andet bolig- og familietidsskrifter fra 1930-1960. Hvad kan historien lære os om de boligdrømme, vi bærer rundt på i dag? Og hvis boligdrømmen én gang er blevet skabt, kan den så også forandres? 

16.40: Er boligejerskabet i forandring? Og har vi egentlig den rigtige model? 

V/ Marc Lund Andersen, cheføkonom i Boligøkonomisk Videnscenter 

Hvorfor er ejerboligen blevet danskernes foretrukne boligform? Marc Lund Andersen ser nærmere på, hvordan boligpolitik, boligbeskatning, finansiering og urbanisering har formet boligmarkedet gennem årtier. Hvilke konsekvenser har det haft for formueopbygning, ulighed og adgangen til boligmarkedet? Og hvad sker der, når boligdrømmen møder et Danmark præget af stigende boligpriser, store geografiske forskelle og nye måder at leve på? 

17:00: Fælles panelsamtale med gæster på scenen  

17.30: Tak for i dag 

Til dagens DAC Dialog, kan du møde: 

Mette Mechlenborg, sektionsleder for by, bolig og ejendom ved Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og forsker i boligkultur, boligidealer og hverdagsliv.  

Marc Lund Andersen, cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter, hvor han arbejder i boligmarked, boligpolitik og boligøkonomi.  

I panelet er derudover bl.a. Kasper Guldager er arkitekt og medstifter af Home.Earth (nu Transformer.Build), der udvikler nye modeller for boligudvikling, ejerskab og fællesskab.  

Denne DAC Dialog er udviklet i samarbet med initiativet: Bo Godt! Fremtidens boligidealer støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. 

I årtier har boligejerskab været en af de stærkeste fortællinger i Danmark. Parcelhuset, friværdien og forestillingen om, at man sparer op i mursten, har præget både boligmarkedet og vores idé om det gode liv. Man kan faktisk sige at hele vores velfærdssamfund bygger på en samfundskontrakt mellem det arbejdende folkefærd, og den grundlæggende værdi som boligen og opsparing igennem husejerskabet har skabt. Men boligdrømmen er ikke naturgivet. Den er skabt gennem politik, økonomi, kultur og arkitektur. 

Og det rykker sig i de her år: Boligpriserne stiger markant i de største byer, hvor mange kan slet ikke har adgang til ejerboligmarkedet. Andre steder i landet kan husene være svære at sælge, og er mindre værd nu end for bare 10 år siden. Så nogle steder i Danmark kan man knapt komme ud af boligmarkedet med skindet på næsen og boligen blev ikke den opsparing, man måske havde drømt om. Samtidig er vores familiemønstre og de affødte boligbehov ændret markant fra kernefamilie-boligen til vores langt mere differentierede boligbehov. Og så ved vi, at vi ikke kan bygge os ud af fremtidens udfordringer, men i højere grad skal finde nye måder at bruge den boligmasse, vi allerede har. 

Så hvad betyder nye toner for vores boligdrømme? Skal vi alle helst drømme om at eje sin egen bolig for at samfundet hænger sammen? Skal boligen fortsat være vores vigtigste opsparing? Boligejerskabet er i forandring – og hvem er det egentlig, der former fremtidens boligidealer? 

I denne DAC Dialog undersøger vi, hvordan den danske boligdrøm blev skabt, hvordan boligpolitik og økonomiske incitamenter har formet boligmarkedet, og hvilke alternativer til den klassiske ejerbolig, der allerede er ved at vokse frem. 

Arrangementet bliver live-streamet, filmet og optaget. Optagelserne bliver efterfølgende offentliggjort online på dac.dk. Hvis du ikke ønsker at fremgå på optagelserne, bedes du kontakte arrangørerne inden eventet. 

Foto: Femina nr. 10 1956, Venligst udlånt til Bo Godt!