Film: REM – et filmportræt af arkitekten bag BLOX
Tomas Koolhaas er filminstruktør og søn af arkitekt og teoretiker Rem Koolhaas, arkitekten bag BLOX. Kom og se filmportrættet af Rem i DACs store sal.

I et tankevækkende og smukt mix af close-ups, arkitektur og dragende billedkompositioner giver filmen dig indblik i de processer og refleksioner der indgår i stjernearkitekten Rem Koolhass’ arbejde. Over en periode på tre år, fulgte Tomas Koolhaas sin far rundt i verden, og kom helt tæt på arkitektens intelligente og krøllede hjerne. Filmen er en æstetisk fortælling fra en søn til sin far. DAC viser filmen REM, da vi netop nu viser udstillingen What the BLOX, der beskriver tilblivelsen af bygningen BLOX. I udstillingen kan du komme nærmere de tanker Rem Koolhaas gjorde sig om bygningen BLOX.
Om filmen REM:
- Instruktør: Tomas Koolhaas
- År: 2018
- Tid: 1 t 15 m
- Distributør: Journeyman Pictures
- Sprog: Engelsk
- Undertekster: Engelsk
Inden filmen har du mulighed for at spise middag i DACs Café (fra kl. 17).
Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Når du bestiller madbillet reserverer vi automatisk bord til dig. Du kan spise aftensmad enten 17.30 eller 18, så du er klar i Salen når filmen starter kl. 19. Gæster, der spiser alene, placeres ved højbord, eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10% rabat i cafeen.
AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Entré og aftensmad
Oplev DAC efter fyraften – med entré til udstilling og aftensmad i én billet. Særtilbud - sælges ikke på dage med store events i DAC.

Guidet omvisning: BLOX bag facaden
Kom med på guidet omvisning i BLOX og hør om bygningen, beliggenheden ved havnen og hvorfor BLOX ser ud, som den gør.

Lignende events
Film: Ilden, vandet, jorden, luften. Se filmen og mød instruktøren
Realdania og DAC inviterer til filmvisning. Se dokumentarfilmen, mød instruktør Phie Ambo og vær med i samtalen i DACs store Sal.

International talk: Terence Radford
Kom og vær med til International Talk – et levende møde med arkitektur, kunst og kreativitet. AfterDAC International Talks er en serie af talks, hvor du møder internationalt anerkendte stemmer fra arkitekturens og kunstens verden.

Talk: This Is Not a Forest
Er det muligt at skabe en følelse af skov midt i byen? DAC gør forsøget i installationen Dette er ikke en skov. Kom og hør folkene bag udstillingen fortælle om installationen i en samtale med DACs kurator, Pernille Stockmarr om sanselig arkitektur – om træ, design og dufte.

Talk: Når arkitekturen bliver et monster
Arkitektur kan skabe rum til smukke fællesskaber, tryghed og funktionalitet. Arkitektur kan også forføre os med storhed så vi bliver stolte, men forførelsen kan også styre, udelukke og undertrykke. Det er dér arkitekturen bliver til et monster.


