International Talk: Alejandro Gutierrez
Kom og vær med til International Talk – et levende møde med arkitektur, kunst og kreativitet. AfterDAC International Talks er en serie af talks, hvor du møder internationalt anerkendte stemmer fra arkitekturens og kunstens verden.

Hvordan skaber vi byer, der både er grønnere, mere inkluderende og rustet til fremtidens udfordringer?
Mød arkitekt og byplanlægger Alejandro Gutiérrez til en inspirerende samtale om, hvordan byer og regioner verden over omstiller sig til en ny virkelighed præget af klimaforandringer, voksende befolkninger, AI-infrastruktur, elektrisk mobilitet og nye krav til boliger, natur og livskvalitet.
Glæd dig til en tankevækkende samtale med arkitekt og urbanist Alejandro Gutiérrez. Med afsæt i internationale projekter og tre årtiers erfaring med byudvikling sættes der fokus på, hvordan politik, planlægning, design, teknologi, finansiering og samarbejde kan skabe byer, der både er bæredygtige, robuste og attraktive at leve i. Forvent skarpe perspektiver og konkrete eksempler fra nogle af verdens mest ambitiøse by- og infrastrukturprojekter.
Om Alejandro Gutiérrez
Alejandro Gutiérrez er arkitekt og byplanlægger med næsten 30 års international erfaring inden for byudvikling, infrastruktur og byomdannelse. Han er Director of Cities, Planning and Design i Arup Milano og har tidligere arbejdet i London med komplekse strategiske projekter i krydsfeltet mellem byudvikling, transport, boliger, bæredygtighed og kommerciel udvikling.
Gennem sin karriere har han stået i spidsen for en lang række markante projekter verden over – fra Stratford City i London og det prisvindende CO₂-neutrale Low2No-kvarter i Helsinki til havneomdannelse i Fredericia og København samt store byudviklingsprojekter i Milano, Venedig, Bologna, Chile, Peru og Kina. Hans arbejde er kendetegnet ved at omsætte komplekse udfordringer til langsigtede strategier, hvor design, samarbejde og implementering går hånd i hånd. Derudover er han en efterspurgt forelæser ved blandt andet Oxford University, London School of Economics, Imperial College, Bocconi University og Politecnico di Milano.
Praktisk information
- Sprog: Arrangementet foregår på engelsk.
- Billetrabat: Klubmedlemmer kommer gratis ind, men skal bestille billet på forhånd. Bliv medlem her.
- Middag: Hvis du ønsker at spise aftensmad i DAC Café inden talken, anbefaler vi, at du booker bord.
- Tip: AfterDAC er gratis med entré til DAC, men der skal bestilles billet. Besøg DACs udstillinger gratis før og efter arrangementet.
Aftenmenu
Glæd dig til en sæsoninspireret aftenmenu sammensat af vores kok med de bedste lokale råvarer i fokus. Menuen skifter løbende i takt med årstiden og byder altid på et valg mellem en fisk- eller kødret og et vegetarisk alternativ. Serveres med hjemmebagt brød og pisket smør.
Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Vælg imellem kl. 17.30 eller 18.00, så reserverer vi automatisk bord til dig. Gæster, der spiser alene, vil blive sat ved højbord eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10 % rabat i caféen.
Serien er støttet af Statens Kunstfond.
Lignende events
Film: Citizen Jane – kvinden, der inspirerede Jan Gehl
Kom og vær med, når vi viser dokumentarfilmen Citizen Jane: Battle for the City om kvinden, der i 1960’ernes New York tog kampen op mod tidens forestillinger om, hvordan den moderne by skulle udvikles.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Guided Gallery Tour of Danish Architecture and Communal Dinner at DAC (Copenpay)
Kom ind og bliv klogere på, hvordan vi kan bygge og bo mere bæredygtigt. Deltag i langbordsmiddag i DACs Rooftop Café, og få en gratis drik som Copenpay-belønning.

- Udsolgt
Talk: Kender du hustypen?
Kan du kende forskel på en murermestervilla og et parcelhus? Og hvad fortæller husene om den måde, vi bor på? I samarbejde med Realdania, inviterer vi til en festlig aften i DAC, når vi sammen bliver klogere på de danske hustyper og deres indretning.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Guided Gallery Tour of Danish Architecture and Communal Dinner at DAC (Copenpay)
Kom ind og bliv klogere på, hvordan vi kan bygge og bo mere bæredygtigt. Deltag i langbordsmiddag i DACs Rooftop Café, og få en gratis drik som Copenpay-belønning.

Talk: Kan byen blive for pæn?
Er København ved at miste sin storbysjæl? Mød digteren Søren Ulrik Thomsen og Ane Cortzen til en samtale om byens udvikling, og hvad der sker, når det skæve, rodede og uforudsigelige forsvinder. Med musik af Det Glemte Kvarter.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.
