Skip to main content

Svampe: Fremtidens guld?

Svampen er et Kinderæg: En delikat spise, kan dyrkes på få kvadratmeter og overalt. Som fx lige nu i DAC, hvor vi udstiller svampedyrkningstårnet Habitat 25 i udstillingen Age of Nature. Er svampe fremtidens guld?

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen

    DKK 135,-

Book billet

Kom til AfterDAC Talk og få svaret. Vi har inviteret arkitekt og medskaber af tårnet, Flemming Rafn, iværksætter og svampedyrker Lasse Antoni Carlsen og Michelinkok Christian Puglisi.  Dyrkning af svampe er et kredsløb, som de færreste af os er bevidste om. Produktion af svampe kræver kun en brøkdel af den vandmængde, der bliver brugt til animalsk fødevareproduktion. Der bruges hverken gødning eller pesticider. Vækst-substratet, (eller næringsgrundlaget), er organisk restmateriale og kan efter høst komposteres og bruges som alternativ til spagnum på gartnerier. 

 

Det er win-win på hele pladen! Det fylder ingenting at dyrke svampe. De smager godt og er et velsmagende alternativ til fx kød. Og så er kredsløbet regenerativt, dvs. selvfornyende.  Derfor er svampedyrkningstårnet Habitat 25 værd at dykke ned i. Det er en levende installation, der dyrker fødevarer, men det repræsenterer også klimabevidsthed. På blot 30 m² producerer installationen hundredvis af kilo næringsrig maitake svampe, en sjælden og næringsrig svamp. Oksekød i samme ernæringsmæssige mængde ville kræve 100 gange så meget landareal.  

Vi har inviteret en kok, en arkitekt og en svampedyrker til en samtale med Ane Cortzen om potentialet i svampetårnet. Samtalen vil give dig indsigt i mad, forbrug og produktion, og slå et slag for, at små skridt i den rigtige innovative retning. kan skabe store resultater.  

 

Din billet giver adgang til alle aktuelle udstillinger i DAC, herunder Age of Nature. 

Aftenens program

17.30/18.00: Spis middag i DAC Café 

18.30-19.00: AfterDAC baren er åben 

19.00-19.45: Samtale i Salen  

19.45-20.00: Pause. Køb din DAC ’n Stormy i baren 

20.00-20.30: Samtalen fortsætter 

21.00: DAC lukker 

Aftenmenu

Vælg imellem  

  • Confiteret vinterrodfrugt med kirsebærsyltet rødkål, lag-på-lag-kartoffel og brændt endive 
  • Confiteret andelår med kirsebærsyltet rødkål, lag-på-lag-kartoffel og brændt endive 

Begge retter serveres med vores lækre hjemmebagte brød og pisket smør. 

Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Vælg imellem kl. 17.30 eller 18. Så reserverer vi automatisk bord til dig. Gæster, der spiser alene, vil blive sat ved højbord, eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10% rabat i cafeen. 

AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.