Skip to main content

Tænk, hvis vi alle tog toget til Hørdum?

...og flyttede ind i landsbyens forladte huse og skabte nye fællesskaber? Det er en af visionerne i Danmarks nationale Arkitekturpolitik, som vi taler om sammen med Peter Mygind og Ebbe Lavsen. Ane Cortzen er vores vært.

Tidspunkt

-

Udsolgt

Kom til AfterDAC Talk, når vi taler om fællesskaber og kærlighed til de bygninger vi allerede har. I filmen Byggestop, som tegnestuen Hahn Lavsen har produceret for Kulturministeriet, møder vi Jens Jørgen, der bor i Hørdum i 2025. Vi ser billeder af en landsby, hvor livet er forsvundet – kroen, boghandlen, slagteren, forsamlingshuset og senest stationen er lukket ned. Men sådan behøver det ikke at forblive. Arkitekten Ebbe skriver et brev til Jens Jørgen, hvor han fortæller historien om Hørdum 2050. En landsby, der er blevet genoplivet med fællesspisninger om onsdagen, spirende køkkenhaver og fælles arbejdsweekender, hvor der bliver malet og renoveret.

Til denne AfterDAC Talk har vi inviteret arkitekt Ebbe Lavsen, der står bag visionen om nyt liv i den eksisterende landsby, og skuespiller Peter Mygind, der er vokset op med kollektivtanken og de værdier der følger med. Vi skal tale om værdien af det eksisterende, og betydningen af fællesskaber i en verden i forandring.

Hvorfor en arkitekturpolitik?

Arkitektur er en del af problemet – men også af løsningen. Byggebranchen står for et massivt ressourceforbrug og CO₂-udledning, og hvis vi skal skabe en grønnere fremtid, kræver det, at vi gentænker den måde, vi bor på.

I kampagnen Hvordan skal vi bo i 2050? giver fire danske tegnestuer – Hahn Lavsen, Atelier for Byers Rum, Os Arkitekter og DETBLÅ – deres bud på, hvordan et nyt Danmark kan se ud. Tegnestuerne er inviteret af Kulturministerens Ekspertgruppe for National Arkitekturpolitik til at sætte billeder på fremtiden, hvis vi tør tænke nyt og handle modigt. Kampagnen er skabt af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Ekspertgruppen og omsat til film af OLALA.

Aftenens program

17.30/18.00: Spis middag i DAC Café

18.30-19.00: AfterDAC baren er åben 

19.00-19.45: Samtale i Salen 

19.45-20.00: Pause. Køb din DAC ’N' Stormy i baren

20.00-20.30: Samtalen fortsætter 

21.00: DAC lukker 

Aftenmenu

Vælg imellem  

• Spinat-linsebøf med portvinssauce, beder og jordskok benni. Hertil grønkålssalat med solbærvinaigrette.

• Lam fra Vibygård med portvinssauce, beder og jordskok benni. Hertil grønkålssalat med solbærvinaigrette.

Begge retter serveres med vores lækre hjemmebagte brød og pisket smør. 

Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Når du bestiller madbillet reserverer vi automatisk bord til dig. Du kan spise aftensmad enten 17.30 eller 18, så du er klar i Salen når talken starter kl. 19. Gæster, der spiser alene, placeres ved højbord, eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10% rabat i cafeen. 

AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.   Denne AfterDAC er gratis, fordi den afholdes på DACs fødselsdag, hvor vi giver gratis entre.