Talk: Forestil dig Danmark i 2040 – er hele Jylland dækket af skov?
Mød forfatter til bogen Ulvemælk, Charlotte Weitze, og ekspert i Den grønne trepart, professor Henrik Vejre i en åben og uformel samtale om Danmark i 2040. Aftenen byder på læseklubstemning med oplæsning, viden, oplæg og spørgsmål fra salen.

Fremtid møder fortid i romanen Ulvemælk, der trækker tråde fra gamle fortælletraditioner ind i en nær fremtid præget af kunstig intelligens. Samtidig tegner den et billede af et forandret Danmark i 2040: Jylland er blevet til skov, landbruget er under afvikling, og afgrøder dyrkes kun til direkte menneskeføde.
Vi inviterer forfatter Charlotte Weitze og professor Henrik Vejre til en samtale om bogens to spor – og de virkeligheder, de spejler. I fortidssporet omkring år 1900 forandrer industrialisering og nye landbrugsmetoder landskabet. I fremtidssporet sker noget lignende – nu drevet af politiske beslutninger og måske også kunstig intelligens.
Men hvor tæt er vi egentlig på den fremtid? Kunne et Danmark med Jyllandsskoven blive virkelighed? Med afsæt i sin viden om den grønne trepart giver Henrik Vejre sit bud på Danmark i 2040. Hvor står vi i dag? Hvordan træffes beslutningerne – og hvilken rolle spiller teknologien?
Vi inviterer til en aften med læseklubstemning: Oplæsning, samtale og plads til dine spørgsmål. Vi bevæger os mellem fiktion og faglighed – fra forfatterens research og fiktion til professorens blik på, hvad der faktisk kan ske. Ulvemælk er udgivet på Gutkind og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2026.
Medvirkende
Charlotte Weitze, forfatter, cand.mag. i folkloristik
Henrik Vejre, professor, ph.d., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Spis med før filmen
Du kan starte aftenen i DAC Café med en skøn middag:
Vælg mellem:
- Friteret koralsvamp med sauce tartar og confiteret porre.
- Smørstegt hvid fisk med sauce tartar og confiteret porre.
Begge retter serveres med grillet spidskål med syltede rabarber og sprødt knas. Hertil hjemmebagt brød og pisket smør. Pris 175 kr.
Billetter
AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet.
Klubmedlemmer får 10 % rabat i caféen. Bliv medlem af DAC Klub her. Bestil madbillet sammen med din eventbillet. Vi reserverer automatisk bord til dig. Spiser du alene, bliver du placeret ved højbord eller fælles langbord.
Lignende events
Talk: Når arkitekturen bliver et monster
Arkitektur kan skabe rum til smukke fællesskaber, tryghed og funktionalitet. Arkitektur kan også forføre os med storhed så vi bliver stolte, men forførelsen kan også styre, udelukke og undertrykke. Det er dér arkitekturen bliver til et monster.

Film & Talk: Kan kunst puste liv i en by?
Kan en gammel frøsilo puste nyt liv i en lille by? Se dokumentaren Alle os og siloen, og mød kunstner Danh Vo, instruktør Carina Randløv og journalist Oliver Stilling i samtale med Ane Cortzen.

- Udsolgt
International Talk: Rune Lykkeberg i samtale med Jan-Werner Müller
Kom og vær med til International Talk – et levende møde med arkitektur, kunst og kreativitet. I samarbejde med Informations Forlag byder AfterDAC International Talk velkommen til den politiske teoretiker Jan-Werner Müller i en samtale om arkitekturens betydning for demokratiet. Samtalen modereres af Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information.

International Talk: Reinier de Graaf
Kan arkitekturen stadig forandre verden eller har verden forandret arkitekturen? Mød OMA-partner, arkitekt og forfatter Reinier de Graaf til en skarp samtale om arkitekturens fremtid, fagets blinde vinkler og de magter, der former vores byer og bygninger.

International Talk: Alejandro Gutierrez
Kom og vær med til International Talk – et levende møde med arkitektur, kunst og kreativitet. AfterDAC International Talks er en serie af talks, hvor du møder internationalt anerkendte stemmer fra arkitekturens og kunstens verden.
