Talk: Hvem har brug for hvem? – kunst, natur og arkitektur
Vi tror, at mennesket står over naturen. Men klimakrisen viser os noget andet. Mød billedkunstner Rune Bosse og arkitekt Fredrik Mads Svendsen fra Studio Coquille i samtale med Ane Cortzen om kunst, natur og arkitektur i tæt samspil.

I DACs udstilling Age of Nature møder du en tidslinje, der sætter tingene i perspektiv: Livet har eksisteret på Jorden i 4 milliarder år. Det moderne, industrialiserede samfund? Omkring 200. I det store billede, er vores tid kun et øjeblik. Hvis hele livets historie var en film på et døgn, fylder vores tid kun de sidste 0,5 sekund. Nul komma fem! Alligevel har vi indrettet os, som om vi er centrum. Som om naturen er noget, vi styrer. Men vi har glemt noget afgørende: Mennesket er intet uden naturen. Det er naturen, der lader os trække vejret.
Billedkunstner og skovarbejder Rune Bosse sætter med værket Lungetræer (2019) fokus på netop det. Træer koblet til en respiratorlignende installation, som om de har brug for hjælp til at ånde. Men måske er det omvendt? Måske er det os, der trækker vejret gennem dem. Hvem har egentlig brug for hvem?
Hos Studio Coquille peger installationen Habitable Skin (2025) fremad. Her får bygningen en ekstra “hud” af ålegræs, hvor fugle kan flytte ind. En levende facade, der kræver omsorg og vedligeholdelse – ikke som et færdigt produkt, men som en organisme i konstant forandring. Det er en anden måde at tænke arkitektur på. Mindre kontrol, mere samspil. Både værket Lungetræer og projektet Habitable Skin kan opleves i vores udstilling, Age of Nature.
Kom til AfterDAC Talk og få et nyt blik på, hvordan kunst og arkitektur kan bringe os tættere på naturen – og hinanden.
Aftenens program:
17.30/18.00: Spis middag i DAC Café
18.30-19.00: AfterDAC baren er åben
19.00-19.45: Samtale i Salen
19.45-20.00: Pause. Køb din DAC’n’Stormy i baren
20.00-20.30: Samtalen fortsætter
21.00: DAC lukker
Aftenmenu:
Vælg imellem
- Friteret koralsvamp med sauce tartar og confiteret porre. Hertil grillet spidskål med syltede rabarber og sprødt knas.
- Smørstegt hvid fisk med sauce tartar og confiteret porre. Hertil grillet spidskål med syltede rabarber og sprødt knas.
Begge retter serveres med vores lækre hjemmebagte brød og pisket smør.
Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Vælg imellem kl. 17.30 eller 18. Så reserverer vi automatisk bord til dig. Gæster, der spiser alene, vil blive sat ved højbord, eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10% rabat i cafeen.
AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.
Lignende events
Walk & Talk: Hvad gør en by god at leve i?
Hvad gør en by til et godt sted at leve? Og hvad kan vi lære af 25 års arbejde med byer verden over? Mød Helle Søholt, medstifter af Gehl, i en Walk & Talk med redaktør og forlægger Kristoffer Lindhardt Weiss i udstillingen Cities for People.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Film: Citizen Jane – kvinden, der inspirerede Jan Gehl
Kom og vær med, når vi viser dokumentarfilmen Citizen Jane: Battle for the City om kvinden, der i 1960’ernes New York tog kampen op mod tidens forestillinger om, hvordan den moderne by skulle udvikles.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Talk: Kender du hustypen?
Kan du kende forskel på en murermestervilla og et parcelhus? Og hvad fortæller husene om den måde, vi bor på? I samarbejde med Realdania, inviterer vi til en festlig aften i DAC, når vi sammen bliver klogere på de danske hustyper og deres indretning.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Talk: Kan byen blive for pæn?
Er København ved at miste sin storbysjæl? Mød digteren Søren Ulrik Thomsen og Ane Cortzen til en samtale om byens udvikling, og hvad der sker, når det skæve, rodede og uforudsigelige forsvinder. Med musik af Det Glemte Kvarter.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.
