Middelalder

533
Photo: Martin Heiberg, Copenhagen Media Center

Middelalderen er perioden fra ca. 1100 til 1500. To stilarter har særlig betydning for middelalderen: den romanske stil og den gotiske stil: Den romanske stils kendetegn er tykke mure og små, rundbuede vinduer og tøndehvælv. Den gotiske stils kendetegn er høje, smalle rum, spidsbuer, stræbebuer og stræbepiller, krydshvælv og store glaspartier i muren.

Lys og hvælvinger – romanske og gotiske kirker

Middelalderen var kirkernes periode i arkitekturhistorien. Troen på Gud fyldte meget i de fleste menneskers liv, og kirkens mænd havde stor magt. Desuden havde kirken penge til at sætte prægtige bygningsarbejder i gang. Bygningsværker, der skulle ære Gud, og som skulle vise almindelige mennesker Guds storhed.

Romanske kirker

De første kirker blev bygget i det, vi i dag kalder den romanske stil. Denne periode ligger fra ca. 1050 til 1250. De romanske kirker er enkle og bastante med tykke mure og små vinduer. Vinduer og døre afsluttes med runde buer. Derfor kaldes den romanske stil også rundbuestilen.

Lofterne i de romanske kirker blev først lavet som flade lofter af træ. Siden fandt man ud af at spænde et hvælv af sten op. Hvælvet havde form som en tønde, der var skåret over på midten på den lange side. Disse lofter kaldes derfor tøndehvælv.

Den romanske stil kom til Danmark sammen med kristendommen i 1000-tallet. Vor Frue Kirke i Skive er et godt eksempel på romansk stil i Danmark.

Gotikken

Efter to hundrede år blev den romanske stil gradvist afløst af en ny: gotikken. Denne periode ligger ca. fra 1150 til 1525. Her blev der især bygget mange katedraler. En katedral er en hovedkirke i en stor by, f.eks. en domkirke.

Den gotiske katedrals indre er et langt, højt og smalt rum. Træder man ind i en gotisk katedral, mødes man af en svimlende højde, der giver et sug i kroppen. Indefra forstår man ikke, hvordan bygningen hænger sammen. Man ser kun ufatteligt høje mure med store vinduer af farvet glas, og spidse loftsbuer, der får bygningen til at række ind i uendeligheden. Helt op til Gud, som middelalderens mennesker så det.

Kun fra ydersiden kan man se, hvordan buer og støttepiller holder sammen på bygningens opadstræbende mure og spidse buer. De spidse buer fra loftet går igen over vinduer og døre. Derfor kaldes den gotiske stil også spidsbuestilen. Indvendigt går kirkens langskib fra vest til øst.

Ifølge kristendommen ligger paradiset nemlig mod øst. Derfor skal alteret stå, hvor solen bryder frem med lysets stråler fra paradisets have.

Ændringen af kirkernes udseende hænger sammen med, at man fandt nye tekniske muligheder. Arkitekter søger altid at finde nye måder at opføre bygninger på, så de kan føre deres drømme ud i virkeligheden.

For gotikkens bygmestre var det altafgørende at bygge i højden. De ville skabe et rum, der syntes uendeligt. Derfor udviklede man krydshvælvet, der havde spidse buer. Nu kunne man bygge endnu højere end før.

Loftet består her af fire spidse buer, der mødes i en høj og smal samling. Disse buehvælv bygges op over ribber. Ribberne i hvælvet bærer ikke noget af vægten fra loftet, og derfor kan det bygges så højt og let.
Tyngden ledes ned i muren og derfra videre til jorden gennem stræbebuer og stræbepiller. Murene bærer næsten ikke noget af tyngden fra loftet. Så man kunne udskifte en stor del af murstenene med enorme, farvede glasruder. Derfor virker bygningen så spinkel og let indefra. De gotiske kirker bliver til lysende skrin. Lyset blev betragtet som Guds lys. Det var derfor med til at gøre kirkerummet helligt.

I Danmark har især Århus Domkirke, Roskilde Domkirke og Skt. Knuds Kirke i Odense mange gotiske træk. Man skal dog til Frankrig, England og Tyskland for at finde de rendyrkede, gotiske katedraler.

Forsvar og kongemagt – borge og fæstninger

I middelalderen kæmpede mange mindre konger og fyrster om magten – og om jorden. Borge og fæstninger var derfor en vigtig bygningstype. Det var nødvendigt med et stærkt forsvarsværk for at kunne klare sig.

Middelalderens borge har lånt nogle af trækkene fra kirkerne. Men det vigtigste har været at bygge en borg, der ikke kunne indtages af fjender. Skønheden i bygningen kom i anden række.

Hovedborgen lå som regel bag en kraftig ydermur. Rundt om borgen lå ofte en voldgrav som endnu en forhindring for fjenden. Både borgens mure og ydermuren var meget kraftige og kunne modstå en hel del. Ydermuren var forsynet med tårne. Herfra kunne man holde udkig efter fjender og få øje på dem på lang afstand. Øverst på muren var vægtergange, hvorfra soldaterne kunne holde vagt og forsvare sig. Fra skydeskårene i muren kunne man fyre pile af sted mod angriberne, hælde kogende tjære og olie ned på dem og skubbe deres angrebsstiger væk, hvis de kom så langt. Nogle borganlæg rummer dog både styrken og skønheden. Det gælder f.eks. Alhambra i det sydlige Spanien.

Middelalderen i Danmark

Middelalder er perioden ca. 1050-1536.

Kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet betød store omvæltninger i det danske samfund. Ikke kun socialt og politisk, men også i forhold til arkitekturen. Nu kom danskerne i højere grad end tidligere i kontakt med udlandet via kirkens mænd, og de lod sig inspirere af udenlandske tendenser inden for arkitekturen og byggeriet. Dog blev de danske kirker ofte bygget i lidt mindre format. I middelalderen forstærkes Danmarks integration i europæisk kultur.

Karakteristiske træk

Indtil middelalderen var det meget begrænset og tilfældigt, hvilke impulser der kom til at påvirke arkitekturen. Men kirkebyggeriet bragte Danmark i forbindelse med den internationale arkitektur.

De tidligste trækirker blev erstattet af stenkirker i 1100-1250. Den første danske stenkirke, vi kender til, blev bygget i 1040 i Roskilde. Der blev i denne periode opført ca. 2000 kirker. I dag er over 1500 af disse kirker bevaret. I middelalderen i Danmark sker der nogle store omvæltninger i det danske samfund, og det kommer til at påvirke arkitekturen.

Overordnet kan man sige, at der i middelalderen er to stilarter, der dominerer: den romanske og den gotiske.

Den romanske stil

Den romanske stil hentyder til den højtudviklede byggeskik, der nedstammede fra det romerske imperiums storhedstid. Stilen blev overtaget af den kristne kirke og spredtes over Europa sammen med missionen.

Den romanske stil kendetegnes ved rundbuen, som både benyttes for at holde på konstruktionen og samtidig fungerer som dekoration. Men man kan også kende den romanske arkitektur på tykke vægge af sten, små vinduer og tøndehvælv.
Forklaring af tøndehvælv på arksiteplus

Stenkirker over hele landet

Stenkirker er fortsat en væsentlig del af det danske kulturlandskab. Faktisk er Danmark det land i Europa, der har flest kirker pr. person, og langt de fleste af dem er bygget i middelalderen. Når man byggede stort og monumentalt, var det nemlig oftest kirker, man byggede. Det hang sammen med, at det var kirken, der havde magten og sad på pengene i samfundet. Man byggede i denne periode ikke kun små landsbykirker, men også de større katedraler som f.eks. kan ses i Viborg, Ribe og Lund (Sverige). De blev alle tre bygget som en romersk basilika. Ordet basilika betyder “kongelig (søjlehal)”. Det er en bygningstype, som stammer fra det klassiske Rom og Grækenland.

En kirke bygget efter “basilikamodellen” er aflang med et enkelt hovedskib og et kor. Eftersom menighederne blev større, og kirken blev rigere, byggede man ofte to sideskibe på den eksisterende kirke, så grundplanen kom til at ligne et kors.

Domkirken i Ribe, som ses her på billedet, er bygget som en tre-skibet bygning med store korsarme. De to yderste sideskibe er mindre end hovedskibet, og det giver mulighed for, at lyset kan trænge ind i kirken. Væggene mellem skibene består af de karakteristiske romanske rundbuer. Kirken har desuden tvillingetårne i den vestlige side, som også kendes fra Tyskland, England og Frankrig. Ribe Domkirke har som den eneste kirke i Danmark en romansk murede kuppel over korskæringen.

Teglstenskirker

I slutningen af det 12. århundrede skete der store forandringer i kirkebyggeriet. Man begyndte nemlig at bygge med et nyt materiale som hidtil havde været ukendt. Man lærte at brænde teglsten, og det betød, at teglstenen nu blev det mest almindelige byggemateriale.

Tidligere havde man brugt forskellige natursten til byggeriet, men det var ikke altid, man kunne finde nok sten i Danmark, som samtidig var af en så god en kvalitet, at de kunne bruges til et stort og monumentalt byggeri. Derfor måtte man importere sten fra Tyskland og Frankrig. Det var både dyrt, langsommeligt og besværligt. Da man begyndte at brænde teglsten, havde man lige pludselig et materiale til rådighed i alle de mængder, man havde brug for.

Kirken St. Bendts i Ringsted var den første kirke bygget i teglsten i Danmark. Teknikken blev højst sandsynligt importeret fra Lombardiet.

Den gotiske arkitektur – en ny stil med flere muligheder

I middelalderen tog det lang tid at bygge en katedral, og det var ikke alle steder, man blev færdig med et byggeri, inden man fik nye impulser fra udlandet. Overgangen mellem romansk og gotisk arkitektur er meget glidende i Danmark lige som i resten af Europa.

Gotikken blev udviklet i Frankrig i midten af 1100-tallet. I Danmark, hvor man anvendte teglsten, blev de gotiske kirker nok højere og lettere end de romanske, men de danske gotiske kirker fik ikke den spinkelhed, som anvendelsen af natursten gav mulighed for i de centraleuropæiske katedraler.

Den gotiske arkitektur har lige som den romanske et helt karakteristisk træk, og det er spidsbuen. Men man kan også kende den gotiske arkitektur på rum, der er højere og slankere end i den romanske arkitektur.

Andre træk er stræbebuer og stræbepiller, krydshvælv og større vinduer end i den romanske arkitektur. Ofte blev en kirke færdigbygget i gotisk stil, selv om den var blevet startet i romansk stil. En af grundene til det var, at man hurtigt fandt ud af, at det var nemmere at bygge større bygningsværker med spidsbuen end med rundbuen. Spidsbuen kan nemlig holde til mere vægt på grund af den måde, den er konstrueret på.

I løbet af det 13. århundrede begyndte man mere og mere kun at bygge i den gotiske stil, og det gjorde, at kirkerne blev større, fordi man blev bedre til at udnytte de nye konstruktionsmuligheder.

Domkirkerne i Ribe, Roskilde, Haderslev og Århus er påbegyndt som romanske, men afsluttet med mere eller mindre gotiske træk.

Klostre

Man begyndte allerede i den romanske periode at bygge klostre. Et kloster er et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund. Det var først i slutningen af middelalderen i det 14. og det 15. århundrede, at der for alvor kom gang i byggeriet af klostre i Danmark.

Ved siden af kirkerne var klostrene nogle af middelalderens største og mest imponerede byggerier. Meget få private borge og andet byggeri kunne overgå klostrene i deres størrelse og udstyr.

I denne periode opstod der mange forskellige munkeordner rundt omkring i Europa, specielt i den sydlige del, og de rejste rundt i hele Europa. De bragte deres egne bygningstraditioner med fra Sydeuropa, og de kom derfor til at påvirke byggeriet af klostrene i Danmark ret meget.

Klostrene blev brugt til både at bo og arbejde i. Munkene var så dygtige til at bygge, at de deres leveforhold hurtigt var meget bedre end de fleste danskeres boliger. Munkene byggede klostrene med store vinduer, så rummene blev lyse. Væggene var udsmykkede med kalkmalerier eller vævede tæpper. Mange af klostrene havde vandinstallationer, som var meget sjældne i al almindelighed i byggeri i denne periode.

I Helsingør ligger Karmeliterklostret, som kan give os et godt indtryk af, hvordan et kloster så ud i middelalderens Danmark.

Middelalderborge

Over hele Europa byggede man i middelalderen borge til at beskytte landområder. Det gjorde man også i Danmark, men slet ikke i samme størrelsesforhold. Borgene i Danmark var mindre og mere beskedne. Allerede i vikingetiden begyndte man at bygge borge til beskyttelse af landet. Borgene og fæstningerne er derfor strategisk beliggende. I dag er de kun bevaret som rudimenter eller ruiner.

Af eksempler på anlæg kan nævnes Hammershus på Bornholm.

De første borge blev bygget i træ eller kampesten, men da man lærte at brænde teglsten, blev de brugt i stedet. Man byggede borge på de mest strategiske og vigtigste steder i landet. Det var f.eks. langs grænserne eller langs vigtige handelsveje. Der blev bl.a. bygget borge i København, Vordingborg, Sprogø og Nyborg. Men også adelen byggede borge til sig selv.

I middelalderen byggede man borge på en helt anden måde, end man havde gjort i vikingetiden. I vikingetiden indgik de i regulære og geometriske anlægssystemer. Nu blev borgene gerne anlagt på en ø eller halvø, i nærheden af havet eller af søer.

Hvis der ikke fandtes vand i nærheden af det sted, hvor man gerne ville bygge, anlagde man en voldgrav rundt om byggeriet, så det var nemmere at forsvare mod fjenden. Selve borgene bestod i starten af en mur omkring en gårdsplads med et tårn i flere etager og med metertykke mure. I Vordingborg kan man se et godt eksempel på et sådant tårn, nemlig Gåsetårnet.

Senere begyndte man at bygge flere bygninger inden for den ydre mur, og bygningerne blev brugt til boliger. Et godt eksempel på en dansk middelalderborg fra denne periode er Spøttrup i Jylland.

De første bysamfund udvikles

I middelalderen grundlægges de første bysamfund, typisk i forbindelse med åer eller fjorde. På den måde har man adgang til havet, når der skal provianteres. Desuden kan man beskytte sig mod kystplyndring.

Eksempler på byer der opstår på dette tidspunkt er Roskilde, Odense, Ribe, Ålborg og Randers. Inde i landet opstod også byer, som til sammen danner et landsdækkende trafikmønster, som er nord-sydgående.

I middelalderen gik man ikke så meget op i byplanlægning.  Byerne voksede mere eller mindre spontant – næsten som organiske vækster. En by kunne opstå omkring en naturlig havn eller i et kryds mellem to eller tre hovedveje.

Byerne voksede hurtigt i middelalderen, fordi man oplevede en stigende handel. Centralt i byerne lå kirken og en markedsplads, som i starten måske kun var opstået som en udvidelse af vejen. Senere begyndte man at anlægge torve, som vi kender dem i dag. I nærheden af torvet kunne man også næsten altid finde rådhuset.

Boliger

By og landhuse var opført af bindingsværk, lerklining og stråtækning i middelalderen. Men de er fuldstændig forsvundet i dag. I byerne er mange af dem gået til ved brande. Grundmurede byhuse var sjældne i middelalderen, men i byerne Helsingør, Næstved og Randers finder man enkelte bevarede eksempler.

Det var yderst sjældent, at man byggede huse i teglsten, det var der stort set ingen, der havde råd til. Kongen prøvede faktisk på at få folk til at bygge i sten ved at gøre det særligt attraktivt. Man kunne f.eks. slippe for at betale skat i ti år, hvis man byggede et stenhus. Grunden hertil var, at det var mere brandsikkert at bygge i sten end i bindingsværk med træ.

Roskilde Domkirke
Photo: Martin Heiberg, Copenhagen Media Center
Haderslev Domkirke
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.