
DAC Sprout
DAC Sprout tilbyder skræddersyede arrangementer for studerende der skal forme fremtidens arkitektur.
DAC Sprout er faglige branchemøder, der forbinder undervisning med den virkelighed, de studerende skal ud i. Her møder studerende inden for byggeri, byudvikling, design, kultur og håndværk virksomheder og eksperter, der hver dag arbejder med de udfordringer, branchen står overfor. Sammen stiller vi spørgsmål til status quo og åbner for nye perspektiver på bæredygtigt byggeri, byer og samfund. DAC Sprout giver de studerende indsigt i aktuelle tendenser, konkrete dilemmaer og praksisnære erfaringer – og inviterer dem til at tage aktiv del i samtalen om, hvordan fremtidens arkitektur skal formes.
I tæt dialog med underviseren skræddersyr vi et fagligt møde med en eller flere relevante fagpersoner og virksomheder. Gennem en faciliteret dialog dykker vi ned i de temaer, der optager de studerende netop nu, og undersøger den rolle, unge professionelle spiller i en branche i forandring. Målet er at styrke de studerendes faglige kompetencer, skabe motivation og give dem en forsmag på det arbejdsliv, der venter efter studiet.
DAC Sprout fungerer som et supplement til den eksisterende undervisning og hjælper de studerende med at omsætte teori til praksis. Arrangementerne er gratis for studerende og forgår i Dansk Arkitektur Center.
"Det vigtigste, jeg har lært, er, at erfarne branchefolk ikke er imod forandring – tværtimod er de åbne for dialog om, hvordan branchen kan udvikle sig. Jeg har også opdaget, at mange andre unge i byggebranchen deler frustrationen over den langsomme grønne omstilling."
Sådan bliver du en del af DAC Sprout

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) Studerende
Studerer du arkitektur, byggeri, byudvikling, design, landskab, håndværk – eller noget midt imellem? Med DAC Sprout kan du og dit hold deltage i et skræddersyet fagligt arrangement i Dansk Arkitektur Center, hvor I møder branchen og arbejder med aktuelle udfordringer og løsninger.
Arrangementerne planlægges i samarbejde med jeres underviser, så indholdet passer direkte til jeres studie og undervisning. Vil du have dit hold med? Tag en snak med din underviser og gør opmærksom på DAC Sprout.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) Undervisere
Underviser du den næste generation af professionelle, der skal forme fremtidens arkitektur? Og vil du styrke din undervisning med et praksisnært møde med de aktører, der former byggeriet og byerne i dag?
DAC Sprout tilbyder skræddersyede faglige arrangementer, der tager afsæt i jeres undervisning og de temaer, de studerende arbejder med. Vil du give dine studerende nye perspektiver og bringe teori og praksis tættere sammen? Kontakt os, og vi sammensætter et arrangement, der bliver en relevant og inspirerende oplevelse for både dig og dine studerende.
Kontakt
Udfyld formularen hvis du vil høre mere om arrangementerne og hvordan det kan tilpasses jeres behov?
Nyhedsbrev til dig, der arbejder professionelt med at forme fremtidens byer og rum
Bliv klogere og inspireret – få nyt fra DAC om arrangementer, podcasts og indsigter i arkitektur, design og byudvikling. Vi sender nyheder ca. 2 gange om måneden.