
Educatorium
I Educatoriums eventyrlige arkitekturunivers åbnes arkitektens redskabskasse for alle børn og unge. Her kan man komme på besøg med skolen i dagtimerne eller med familien om eftermiddagen og i weekenden.
Skaterbanen, skolen, skraldeskuret og skyskraberen. Arkitektur findes alle steder, men til trods for, at vi konstant er omgivet af den, er det ikke noget, de fleste nødvendigvis skænker mange tanker i hverdagen. Men arkitektur er langt fra bare beton, stål, glas og mursten, der giver os læ, når det regner, skygge, når solen bager og varme, når frosten bider. Og arkitektur behøver ikke være indviklet og ’kun for voksne’.
Vores Educatorium er et lærerigt, legende, kreativt og inspirerende univers, designet til at åbne kommende generationers øjne for, hvor stor betydning arkitektur og planlægning har for den måde, vi lever på nu, og hvordan arkitektur kan være med til at skabe rammerne for, hvordan vi skal leve i fremtiden.
Vi glæder os til at se dig!

Se, mærk, lyt og leg
I Educatorium kan du opleve på egen krop, hvad der sker, når arkitekturen fx er ‘ude af skala’. Sæt sanserne i spil, lad dig inspirere af arkitekttegninger og -modeller og prøv selv kræfter med at tegne, bygge og designe.
Educatorium er et oplevelsesværksted bygget op omkring en væg, hvor den ene side er en Wonder Wall, der gemmer på oplevelser og overraskelser i små rum, bag låger og gennem kikhuller.
Her kan du gå på opdagelse i materiale-biblioteket og opleve arkitektur og byplanlægning med sanserne – se fx byen oppe- og nedefra. Den anden side af væggen er en Wall of Fame med udstillede modeller og projekter, som både tegnestuer og besøgende selv har produceret.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) For børn og familier
Arkitektur er også for børn! I DAC kan hele familien gå på opdagelse i arkitekturens fantastiske univers. Hver weekend og i skoleferier tilbyder vi familie-workshops i Educatorium, hvor I kan bygge, tegne og hygge jer sammen. Nyd familievenlig mad i caféen eller slap af på legepladsen.
Se, hvad man kan opleve som familie

Foto: Kontraframe Undervisning
Næsten 12.000 børn besøger os hvert år gennem vores undervisningsforløb. Vi tilbyder forløb, der inspirerer elever til at se arkitekturen omkring dem med nye øjne. Forløb tilpasset dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelser. Hands-on læring om bæredygtighed, byrum og design.
Find det rette undervisningsforløb for din klasse

Udviklet af eksperter
Educatorium er skabt i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, Tinker Imagineers og eksperter i didaktik og læringsrum. Et levende læringsrum for børn, unge og skoler. Bliv klogere på arkitektur gennem leg og eksperimenter.
Rummet er støttet af Realdania.
Aktuelle events
Se kalenderKan grøn gør-det-selv redde os i klimakrisen?
MorgenDAC på Building Green med Frederik Nagel Fryland, Emmilie Joy Hansen og Harpa Birgisdottir

Talk: Hvad kommer efter Jan Gehl?
Arkitekt Jan Gehl har sat markante spor i måden, vi tænker byer, byrum og livet mellem husene på. Men hvad tager en ny generation af arkitekter med sig fra hans tænkning, og hvad har de lyst til at gøre anderledes?

Fri fredag for unge under 27
Er du mellem 18 og 27 år? Så er fredagen din. Fra kl. 16-21 åbner vi dørene for dig - gratis. Kom og kickstart weekenden med arkitektur, design og nye perspektiver.

FredagsDAC
Kickstart din weekend med en god kulturoplevelse. Start med at gå på opdagelse i vores udstillinger, og fortsæt aftenen i rooftop caféen, hvor vores DJ sørger for den helt rigtige fredagsstemning fra kl. 17.

Har du et spørgsmål eller en henvendelse?
Udfyld formularen, så sørger vi for, at din besked når frem. Vi vender tilbage hurtigst muligt.