En ny bymur af natur
Hvad nu, hvis byerne udvikles, forfines og afgrænses, så der bliver plads til mere natur?
Hvad ville der ske, hvis byerne holdt op med at vokse? Kunne vi få meget mere natur? I denne film lander vi i år 2050 sammen med en ung person, der er taget på besøgscentret En-By-i-Danmark. På besøgscentret oplever vi, hvordan indførelsen af en by- og landbeskyttelseszone i år 2025 ændrede de danske byer radikalt: Landbrug og tynd bebyggelse blev transformeret til vild natur og tætte, grønne områder, og døsige byer blev genoplivet med nye boliger og frisk energi.
Fremtidsbilledet er skabt af arkitekterne Knud Aarup Kappel og Lauge Floris Larsen i Atelier for Byers Rum.
Om arkitekternes vision
Forestil dig en fremtid, hvor vores byer er fyldt med liv, og naturen får lov til at trives. Lige nu vokser byerne vildt og retningsløst, og det efterlader ofte bymidterne øde og naturen presset. Men hvad nu, hvis vi kunne vende udviklingen? Atelier for Byers Rum viser en fremtid, hvor de danske byers udvikling dirigeres af en ’by- og landbeskyttelseszone’ – en usynlig grænse, der forhindrer byerne i at brede sig ud i det åbne land. Grænsen sikrer, at vores byer bliver tættere og mere levende med butikker, caféer og mennesker i gaderne. Samtidig får naturen udenfor byerne masser af plads til at vokse vildt, så der skabes bedre balance mellem by og landskab.
Atelier for Byers Rum
Atelier for Byers Rum består af tegnestuens grundlægger Knud Aarup Kappel og arkitekt Lauge Floris Larsen. Tegnestuen specialiserer sig i udvikling af helheds-, by- og bebyggelsesplaner og tager altid udgangspunkt i det enkelte steds specifikke træk og muligheder. Læs mere om Atelier for Byers Rum her.
Se de tre andre tegnestuers bud på: Hvordan skal vi bo i 2050?
Om den nationale arkitekturpolitik
De fire tegnestuer har med deres fremtidsbilleder leveret inspiration til Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, der er nedsat til at skabe en hvidbog med anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan teksten kommer til at lyde, når Danmarks nye nationale arkitekturpolitik skal formuleres. Arkitekturpolitikken sætter retningen for det byggede miljø i hele landet. Med inspiration fra den nationale arkitekturpolitik kan regeringen og kommunerne lave lovgivning, som for eksempel kan diktere, hvordan en bestemt facade skal se ud, hvor meget co2, man må udlede med et byggeri, eller om det fortsat skal være helt ok at bygge parcelhuse på 200 kvadratmeter. Derfor kan den have stor og direkte betydning for den måde, vi alle lever på.
Helle Søholt, adm. direktør i Gehl og talsperson for Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, siger:
“De fire fremtidsbilleder er en vigtig inspiration for vores arbejde i ekspertgruppen. De udfordrer os til at tænke radikalt anderledes om vores bymiljøer og viser, hvordan fremtidens arkitektur kan være en katalysator for bæredygtig forandring. Denne nytænkning vil være en vigtig del af, hvordan vi udformer anbefalingerne til den nye nationale arkitekturpolitik. Vi håber, filmene kan bidrage til en åben, aktiv og inddragende dialog om anbefalingerne i kommuner i hele landet. “
Læs mere om den nationale arkitekturpolitik her.
Om ekspertgruppen for national arkitekturpolitik
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik er nedsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at udarbejde en række anbefalinger til, hvad en ny national arkitekturpolitik bør indeholde. Ekspertgruppen består af førende danske fagpersoner fra feltet arkitektur og byplanlægning, herunder blandt andre Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Lene Dammand Lund, rektor på Det Kongelige Akademi og Lars Autrup, direktør i Akademisk Arkitektforening.
Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside.