Fold din egen julestjerne
Fold din egen julestjerne med DAC. Med få materialer kan børn og voksne lave håndlavet julepynt i papir – følg vores trin-for-trin guide.
Skab julestemning derhjemme med håndlavede julestjerner i papir. Med få materialer kan både børn og voksne være med, når simple fold og klip bliver til personlig julepynt.
Her kan du følge Dansk Arkitektur Centers guide til at folde din egen julestjerne i papir.
Udgangspunktet er et kvadratisk stykke papir, som du først folder diagonalt og på midten, så du får tydelige hjælpelinjer. Derefter klipper du langs midterfolden, folder spidserne ind mod centrum og gentager processen, indtil alle fire spidser er formet. Til sidst samler du to halve stjerner, så de bliver tredimensionelle – klar til at hænge i vinduet eller på en gren.
Guiden egner sig til både børn og voksne og kan bruges i skoler, institutioner eller derhjemme, når der skal laves enkel, dekorativ og bæredygtig julepynt i papir.

Julehygge i Dansk Arkitektur Center
Julen har indtaget Dansk Arkitektur Center. Her dufter af gran, gløgg og gode idéer. I huset finder du både inspiration, oplevelser og kreative aktiviteter for hele familien – alt sammen med arkitekturen som omdrejningspunkt.
