Golden Days
i DAC

Foto: Daniel Rasmussen

Golden Days program

2. – 18. september 2022

Find det fulde program her.

Stærke kvinder i fokus! Kom med til Golden Days i Dansk Arkitektur Center, hvor vi stiller skarpt på kvinder i arkitekturen. Oplev spændende talks om fx BIG’s værk ”50 Queens” i byrummet, lyt med i lydbiograf om byens rummelighed og kom til særomvisning i vores anmelderroste udstilling Kvinder skaber rum.

I år er festivalens overskrift ’Queens’, der hylder historiens dronninger – kronede som ukronede. Hos Dansk Arkitektur Center inviterer vi indenfor til et spækket program, der tager køn, frisind og byliv under kærlig behandling. Mød blandt andet forskerholdet bag vores udstilling Kvinder skaber rum, der genskriver glemte historier om fremtrædende kvindelige arkitekter. Hør crossdresser Ditlev Tamms fortælle om køn og byrum til AfterDAC og oplev Eva Seo-Andersen arkitekt ved Bjarke Ingels Group (BIG) fortælle mere om værket ”50 Queens”, som er en udstilling der består af 50 piedestaler, som der er rejst til ære for historiens markante kvinder. Udstillingen står under Golden Days på Kongens Nytorv, der bliver omdannet til Dronningens Nytorv.

K7

Er du mellem 18 og 27 år? Så husk at du i hele uge 37 får gratis adgang til Dansk Arkitektur Center samt en lang række museer i hele landet. 

×