Guidet omvisning i DACs aktuelle udstillinger
Book en guidet omvisning i DACs aktuelle udstillinger i København. Få nye perspektiver på arkitektur, byudvikling og bæredygtighed – en arkitekturoplevelse som på et museum, til familier, grupper og firmaarrangementer.

Info
Pris
1.800,- kr. for op til 10 personer.
3.600,- kr. for op til 20 personer.
(Turen er momsfritaget)
Prisen inkluderer adgang til DAC for deltagerne på omvisningen.
Varighed
60 min
Tænk hvis man kunne tage på byvandring, skovtur og besøge et museum på samme tid!
På denne guidede omvisning gør vi nærmest dét. Her viser DACs kompetente arkitektur-omviser jer både den permanente udstilling So Danish!, som fortæller historien om dansk arkitektur siden vikingetiden, den store udstilling Age of Nature, der kigger ind i fremtidens bæredygtige arkitektur - og DAC’s øvrige aktuelle udstillinger, der på forskellig vis stiller skarpt på bygninger, byer, landskaber og mennesker.
Udstillingerne i Dansk Arkitektur Center er kendetegnet ved aktualitet. Vi forholder os til det, der påvirker os alle, lige fra boligindretning til byplanlægning, og med en guidet omvisning er I garanteret at komme hjem med ny viden og aha-øjeblikke.
Lige meget om I er et fødselsdagsselskab, en familieudflugt eller et firmaarrangement, så kan denne omvisning bidrage til spændende diskussioner om arkitekturen, samfundet og hvad der skal til for at skabe fremtidens attraktive og bæredygtige landskaber, byer, bygninger og boliger.
Det praktiske
- Mødested: I Dansk Arkitektur Center, ved DACs reception, etage minus 2. Bryghuspladsen 10, 1473 København K.
- Omvisningen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
- Varighed: 60 minutter.
- DACs guider er fagligt funderede, kompetente og engagerede professionelle – typisk studerende inden for arkitektur, design og byudvikling, som selv er en del af byens liv
- Efter turen er der rig mulighed for at fortsætte besøget rundt i DAC på egen hånd indenfor de normale åbningstider.
- Hvis du kunne tænke dig at kombinere omvisningen med et besøg i DACs Café, så husk at reservere bord
Book privat omvisning
Guidet omvisning i DACs aktuelle udstillinger i København

DACs omviser-team
Vores arkitektur-omvisere brænder for at gøre arkitektur til noget, du kan mærke og forstå. Med rødder i arkitektur, design og formidling kombinerer de faglig viden med den gode historie, så selv komplekse idéer giver mening.
Resultatet er omvisninger, der er levende, nærværende og fulde af aha-øjeblikke – uanset om du er førstegangsbesøgende eller arkitekturnørd.