Hvis vi ikke kan gøre som vi plejer – hvordan gør vi så?
Hvordan bygger vi bro mellem forskning og praksis, så ny viden faktisk forandrer byggeriet? Og hvad skal der til – økonomisk, strukturelt og kulturelt – for at nye samarbejder kan drive den nødvendige omstilling?
Denne DAC Dialog sætter fokus på, hvordan vi forbinder research og praksis på måder, der faktisk forandrer byggeriet. I dag opstår meget af den mest radikale nytænkning i krydsfeltet mellem forskning, design og produktion – men vejen fra lovende eksperiment til anvendt praksis er ofte lang.
Med afsæt i forskningsprojektet Local Resource / Collective Knowledge, præsenterede Paul Nicholas (CITA / Det Kongelige Akademi), Kåre Stokholm Poulsgaard (GXN) og Mette Ramsgaard (CITA / Det Kongelige Akademi)) projektets centrale indsigter. I panelet deltog desuden Mikkel Sørensen (DTU Sky Factory) og Stig Hesselund (Realdania), som diskuterede, hvordan nye samarbejder, kan blive en drivkraft i den nødvendige omstilling af byggeriet.
Panelet blev blandt andet spurgt: Hvis I kunne ændre én ting i koblingen mellem research og praksis – hvad skulle det så være? Svarene pegede på fire centrale behov:
- Mere scale-up-finansiering i Europa.
- Større accept af, at nye løsninger koster mere første gang – og en øget risikovillighed hos fx pensionskasser, der kan investere i forsøgsbyggerier som motor for omstilling.
- Flere investeringer i de tidlige faser, hvor projektets rammer defineres, så risikoen reduceres senere i processen.
- En bredere forståelse af demonstrationsprojekter – ikke kun som enkelte bygningsdele, men som case-studier af hele processer, aktørnetværk og samarbejdsformer.
Se med og få indblik i, hvilke strukturelle greb og nye alliancer der skal til, hvis vi skal gentænke og nytænke byggeriet i praksis.
