Kunstneren Shane Brox om at bo i dansk kulturarv: »Jeg vil hellere have, at gulvene knirker end et klikgulv«
Over 7000 bygninger er fredet i Danmark, Shane Brox bor i en af dem. Det kræver et kompromis eller to, men til gengæld får man muligheden for at bo midt i dansk kulturarv. Her lukker Shane dig ind i sin lejlighed fra 1805, som gemmer på mere end 200 års historie.
Af Anna Skovby Hansen
Klokken slår 11:27. På slaget strømmer de karakteristiske toner fra marchfløjter og marchtrommer ind gennem de store vinduespartier med udsigt udover Kongens Have. Ud ad vinduet skimtes de sorte bjørneskindshuer og blå uniformer, der bevæger sig frem i takt. Musikken dør langsomt ud, i takt med at Den Kongelige Livgarde marcherer videre ned ad Gothersgade mod vagtskiftet på Amalienborg.
Midt i det hele bor kunster Shane Brox i sin 4-værelses lejlighed på Kronprinsessegade i Indre København, der blev bygget i 1805. En lejlighed, der i dag er fredet sammen med resten af gadens bygninger, alle opført efter den store bybrand i 1700-tallet.
»I en bygning som den her er det hele skævt og fuld af mangler. Der er gamle ledninger og rør, og hvis man begynder at kigge, kan man tænke: Hvorfor er det ikke lavet? Men det er netop dét, der er med til at fortælle en historie og give liv. Der er sjæl i den her lejlighed,« fortæller Shane efter vi har taget plads i henholdsvis sofa og lænestol.
Foto: Sofie Bøgegren – Dansk Arkitektur Center (DAC) Shane Brox
Shane Brox (f. 1968) er født i Canada, opvokset i Norge og bor og arbejder i dag i København med kunst og design. Han er uddannet fra Designskolen i Kolding i 1991. Han har arbejdet mange år i modebranchen. Han har udgivet en række børnebøger samt lavet tv-programmerne Shanes Verden på DR Ramasjang. I 2024 udstillede han sin kunst i Nikolaj Kunsthal med udstillingen Beauty in the Beast. Han har boet på Kronprinsessegade i Indre København siden 2003. Og så bliver han inspireret af genbrug både privat og professionelt.
Patina og æstetik fremfor praktik
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er omkring 7.100 bygninger fredet i Danmark. Det spænder fra ikoniske vartegn som Rundetårn og Amalienborg til mere anonyme, men lige så betydningsfulde ejendomme – som Shanes lejlighed i Indre København, hvor han både bor og arbejder til daglig. At bo i en fredet bygning indebærer også et særligt ansvar: at vedligeholde og bevare den for kommende generationer. En opgave, Shane er fuldt bevidst om.
»Det er enormt vigtigt, at man har blik for detaljerne og ikke går ind og roder med noget af det originale,« siger han.
Træerne fra Kongens Have synes næsten at vælte ind gennem de to store vinduespartier med originale udskæringer, som sender lyset dybt ind i lejligheden. Stuen er malet i en sart rosa nuance, der går igen på vægge, paneler og vinduer. De store vinduer indrammer trækronerne som et levende maleri, der skifter udtryk med årstiderne. Kigger man op i loftet er stukken bevaret, og sætter en smuk ramme om rummet.
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen freder vi for, at vi for eftertiden har bevaret og kan opleve helt særlige huse og bygninger. Til sammen fortæller bygningerne og deres omgivelser om udviklingen i det danske samfund - om hvordan vi har bygget, boet og levet.
Shane har boet i den fredede ejendom siden 2003, hvor han flyttede ind på anden sal med sin daværende kæreste. I 2015 ville skæbnen at han rykkede ned i stueetagen og fik samtidig værksted i kælderen. For Shane er der noget helt særligt ved at bo i en fredet bygning.
»Det handler først og fremmest om min personlige smag og æstetik. Jeg kan bedre lide et gammelt hus end et nyt,« fortæller han.
Det er ikke fordi Shane udelukkende kan lide ældre arkitektur, og ikke synes at der kan være noget flot over det moderne udtryk.
»Bauhaus, minimalisme eller brutalisme kan også være flot. Med moderne mener jeg alt det nye, der bliver bygget nu – for eksempel i Ørestad og Sydhavn. Der bygges ekstremt meget, og undskyld mit sprog, men meget af det er røvkedeligt og uden sjæl, og materialevalget er med til, at det ikke ældes smukt,« siger Shane, mens hans hund Anders har lagt sig til rette i sofaen for at blive nuset bag ørene.
"Der bygges ekstremt meget, og undskyld mit sprog, men meget af det er røvkedeligt og uden sjæl, og materialevalget er med til, at det ikke ældes smukt."
Forsøger at skabe en balance mellem fortid og nutid
I en fredet ejendom skal man søge tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvis man vil ændre på noget. Det generer ikke Shane. Men det har betydet, at arkitekter og professionelle håndværkere har været nødvendige for at søge de rette tilladelser og der er blevet brugt de korrekte materialer.
»Jeg synes ikke, det er besværligt at bo i en fredet bygning. Den store fordel er, at vi ikke betaler ejendomsskat, men det koster mere at renovere,« forklarer han.
Når der for eksempel skal skiftes vinduer eller males facade, skal det gøres af nogen, der har forstand på det og med de rette materialer, forklarer han.
»Det er dyrere, men jeg vil til enhver tid vælge sjæl og æstetik over moderne praktik,« siger Shane.
For Shane handler det om at skabe en balance mellem nutidens behov og hensynet til bygningskulturen.
»Når man bor i en fredet bygning, skal man være respektfuld over for arkitekturen og kan ikke bare hoppe med på boligtrends som store samtalekøkkener – sådan er lejlighederne ikke indrettet. Det må man bare acceptere,« siger Shane.
Alligevel mener han også, at man skal være mere åben for, at boligerne også skal fungere i en moderne hverdag. Konkret nævner han at køkkenet og badeværelset er små rum sammenlignet med, hvad der bliver bygget i dag.
Fredet arkitektur
I Danmark har Slots- og Kulturstyrelsen fredet omkring 7.100 bygninger. Bygningerne har en særlig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning, som på hver deres måde er med til at fortælle noget Danmarks historie.
Når bygningen er fredet, skal ejer søge Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, både udvendigt og indvendigt.
Shane Brox´ lejlighed på Kronprinsessegade i Indre København blev bygget i 1805. En lejlighed, der i dag er fredet sammen med resten af gadens bygninger, som alle er opført efter den store bybrand i 1700-tallet.
Shane Brox´ lejlighed er fyldt med finurlige detaljer både i indretningen og arkitekturen.
Fra stuepige-værelse til rode-rum
Gulvet knirker, mens Shane viser os rundt i lejligheden, der har en aflang planløsning. Man bevæger sig naturligt gennem alle rum for at nå køkkenet, som ligger længst væk fra gaden. Her findes stadig det oprindelige ildstedsrum, hvor den fredede gruekedelbue af jern er bevaret. I dag fungerer det gamle ildsted til opbevaring af de store gryder og pander samt som forråd af alt fra dåsetomater til hvedemel.
Det gamle pigeværelse er også bevaret. Hvor det engang husede “ung pige i huset”, bruges det i dag til opbevaring af de ting, Shane ikke har lyst til at have fremme i hverdagen – strygebræt, støvsuger og diverse rodekasser.
»Mit hjem er helt klart min hule,« siger han.
»I kælderen roder jeg, maler og kan gå amok. Heroppe er der mere ordentligt – det er her, jeg slapper af. Jeg har det bedst, når der er orden omkring mig. Men at bo i en fredet lejlighed betyder også, at der er ting, man giver afkald på,« fortæller han.
Genbrug som førsteprioritet
Anders ligger og holder øje med os fra sofaen foran vinduerne i den rosa stue, hvor paneler og stuk står velbevaret med deres originale detaljer. Sofaen er 30 år gammel og er udover sengen, de eneste møbler i lejligheden som Shane har købt fra ny. Han foretrækker at købe brugt og renovere frem for at udskifte – og sofaen står da også snart for tur til en ombetrækning.
»Alt i den her lejlighed er enten klunset, arvet eller fundet på loppemarked,« siger Shane.
Shane har arbejdet kreativt og kunstnerisk med genbrug i mere end 25 år, og næsten alt i hjemmet er genbrug. Alligevel vil han ikke kalde sig selv en genbrugsfanatiker.
»Det er ikke, fordi jeg er genbrugshysterisk. Men vi smider simpelthen så mange gode ting ud.«
Lejlighedens anden stue er indrettet som kontor. Et stort, sort vintage-skrivebord fylder rummet, dækket af farverige skulpturer, så der kun lige er plads til computeren. Figurerne er skabt af genbrugsskum, akrylmaling og genbrugt stof i en eksplosiv farvepalet, som alligevel fremstår harmonisk. Skulpturerne stammer fra Shanes første soloudstilling, Beauty in the Beast, som blev vist i Nikolaj Kunsthal i 2024.
»Jeg er meget kvalitetsbevidst, men jeg er ikke typen, der bruger en formue på at købe en ny sofa eller et dyrt designerbord.«
Men der er også detaljer i den fredede ejendom, som kan udfordre en perfektionist og æstetiker som Shane. Den gamle kakkelovn er for længst fjernet, men listerne og panelerne omkring den er bevaret og må ikke ændres. Det betyder, at panelerne i stuen har to forskellige højder. Derfor er væg, karme og lister malet i samme farvetone for at skabe ro.
Samtidig skal man gå gennem soveværelset for at komme ud i køkkenet eller ind på badeværelset. Et kompromis, Shane har accepteret – og som til gengæld betyder, at han altid har en vel redt seng.
»Når jeg forlader den her lejlighed, har jeg faktisk gjort meget lidt udover at male. Jeg har lavet nogle forbedringer i køkken og badeværelset, men ellers er den holdt intakt og tro mod sit oprindelige udtryk,« fortæller Shane.
Han har flere gange overvejet at sælge, og nu er tiden kommet til at lejligheden skal have nye beboere, der sætter lige så meget pris på alle de små finurlige detaljer, som Shane selv.
»Det er en del af det at bo i noget unikt – man forelsker sig i det, og det hænger ikke på træerne. Der er noget særligt ved de her huse, som gør det svært at give slip, fordi man går lidt i symbiose med dem,« afslutter han.
