Arkitektur, sanser og skæg med æg – se påskens program!

Kontakt

Presseansvarlig Johanne Troelsgaard Toft
jott@dac.dk
+45 6142 1927

I påskeferien inviterer Dansk Arkitektur Center indenfor til masser af familieoplevelser og en spritny udstilling, Aware, der viser, hvordan arkitekturen kan påvirke vores sanser. Besøg også udstillingen So Danish! og udforsk arkitekturhistoriens udvikling fra vikingetiden helt frem til i dag. Børn kan deltage i workshops som ’Skæg med æg’, Klip på påskemanér eller LEGO workshop i Salen. Påskeferie i DAC kan opleves fra 23. marts til 1. april.

Sanselig udstillingsåbning af Aware

Besøg Dansk Arkitektur Center i påsken og oplev den helt nye udstilling Aware. I udstillingen kan man mærke, hvordan arkitektur kan vække ærefrygt, skabe spænding, ophold og eftertanke. Udstillingen inviterer nemlig til at udforske, hvordan vi skaber og oplever arkitekturens rum og æstetik.

Der afholdes udstillingsåbning torsdag den 21. marts kl. 17-21 med gratis adgang. Til udstillingsåbningen vil Mesmer fortolke to af udstillingens rum i deres eget lydunivers, som bl.a. består af lyde fra København og fra naturen.
Inspireret af udstillingens spejlinstallation kan børn og voksne skabe fine kaleidoskoper sammen med illustrator Stine Illum.

Udstillingen kan opleves fra den 22. marts til 15. september 2024.

Gæk, gæk! Et væld af sjove aktiviteter for hele familien

Fra den 23. marts til 1. april kan børn bruge kræfter med forskellige påskeworkshops i arkitekturens og påskens tegn. Prøv også Københavns vildeste kunstinstallation DAC Slide. Tag en 40 meter lang rutsjetur igennem bygningen og mærk suset i maven, mens arkitekturen passerer i høj fart.

Skæg med æg

23. marts – 1. april.

Kom forbi vores hyggelige familieværksted til påskehygge, hvor vi laver masser af skæg med æg. Lav blandt andet flotte påskeæg inspireret af arkitekturens former og mønstre eller slip fantasien løs og tegn, hvordan det ville være at bo og indrette sig i et æg.

Leg LEGO® Arkitekt

23. marts – 1. april

Hvordan ser fremtidens by ud? Skal der være rutsjebaner i stedet for veje? Plads til flere højhuse og grønne arealer? Eller skal vi bygge på vandet? Kom og giv dit bud, når du bygger fremtidens by som LEGO® arkitekt!

Klip på påskemanér

Bryghuspladsen. D. 29. marts og 31. marts

Er du til traditionel påskepynt, så besøg Bryghuspladsen foran BLOX både Langfredag og Påskedag. Her kan du male æg, klippe påskeharer og lave gækkebreve. Der er ansigtsmaling i flotte farver og godteposer til deltagende børn.

Et univers af design og arkitektur

Kom i påskehumør i DAC Design Shop med luksuriøse påskeæg og lækkert design i gule nuancer. Her findes alt lige fra farverigt udklædningstøj, LEGO® og tegnegrej til keramik, kort og smykker i nyt dansk design. Shoppen er blevet udvidet med næsten 100 inspirerende kvadratmeter, så her er noget for alle, der har lyst til lidt ekstra påskehygge. Som noget nyt, sælges også lækre is, der kan nydes i forårsvejret.

I DAC Café serveres bl.a. lækre chokoladepåskeæg og en varm kop kaffe på en af de tre tagterrasser med spektakulær udsigt til Københavns havn.