Skip to main content

Runner/Piccolo til Dansk Arkitektur Center

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC)
Er du praktisk anlagt og søger et fuldtidsjob, mens du overvejer dine fremtidige uddannelses- og karriereplaner? Hos Dansk Arkitektur Center (DAC) tilbyder vi en dynamisk arbejdsplads med masser af aktivitet. Vi søger en engageret runner/piccolo til at varetage forskellige praktiske opgaver på vores kontor, i udstillinger og i forbindelse med events. DAC er beliggende i BLOX ved Københavns inderhavn

Hos DAC vil vi engagere mennesker i arkitektur for at skabe for at skabe forandring. Som det nationale arkitekturcenter og en international kulturattraktion deler vi viden om bæredygtig udvikling af de fysiske rammer for vores liv gennem udstillinger, omvisninger og events. Selvom mange af vores arrangementer, som f.eks. talks og debatter, henvender sig til et specialiseret publikum, er det vigtigt for os, at alle kan få en god oplevelse, uanset baggrund eller forudgående kendskab til området.

Hos os får du:
  • Et godt arbejdsmiljø med en hjælpsom kultur og en positiv tone
  • Ordnede forhold omkring løn, ferie og øvrige ansættelsesvilkår
  • Rig mulighed for at lære og få praktisk erfaring
Dine opgaver

Som runner/piccolo vil du blive en del af vores AV & Teknisk Drift-afdeling og få ansvar for en række praktiske opgaver, herunder:

  • Daglige serviceopgaver i Workspace: soignering af køkken, mødelokaler, depotrum, vande planter mm.
  • Varemodtagelsen, modtage og afsendelse af pakker, for kollegaer.
  • Modtage og besvare indgående henvendelse på tlf. og mail.
  • Ad hoc-opgaver i afdelingen og DAC generelt, samt opgaver fra opgavedatabasen.

Stillingen er på fuld tid (37 timer ekskl. frokost), og arbejdstiderne vil variere, med lejlighedsvis weekendarbejde. Ferie afholdes efter aftale med din leder, for at sikre den kontinuerlige opgaveløsning i. Bemærk, at betegnelsen piccolo ikke er kønsspecifik, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med et sabbatår eller overvejer dine fremtidige karrieremuligheder. Uanset hvad, er du interesseret i en dynamisk arbejdsplads og i at få mere erfaring inden for kulturbranchen. Vi søger en person, der:

  • Har afsluttet en ungdomsuddannelse og interesseret i kulturbranchen
  • Behersker dansk og engelsk på et godt niveau

Er selvstændig og serviceminded med gode samarbejdsevner

Om dig

Er du interesseret i stillingen som runner/piccolo? Send os en kort ansøgning til job@dac.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og din relevante erfaring.

Skriv runner/piccolo i emnefeltet.

Evt. spørgsmål kan sendes til Facility Chef, Rasmus Olsen: ro@dac.dk

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!