Små arkitekter
på tur

Børn der tegner

Sted

Turen starter og slutter ved Dansk Arkitektur Center og er en kort byvandring i nærområdet. Hele forløbet er udendørs, så klæd jer på efter vejret.

Varighed

1,5 time

Målgruppe

Dagtilbud

Pris

775 DKK
(Max 15 børn pr. forløb)

Vi tilbyder tilsvarende forløb til dagtilbud i Københavns Kommune, hvor vi kommer til jeres institution.
875 DKK

Sprog

Forløbet tilbydes på både dansk og engelsk

Skal vi lege arkitektur? Kom og bliv små arkitekter for en dag, mens vi leger med arkitektur på en byvandring tæt på DAC!

Tag børnene med på en legende og sanselig gåtur i området omkring Dansk Arkitektur Center. Sammen med en DAC-underviser udforsker I byens former, farver, størrelser og materialer – alt sammen i øjenhøjde med børnene. I forløbet Små arkitekter på tur bliver I arkitekter for en dag, hvor børnene bruger deres sanser og nysgerrighed til at opdage arkitekturen omkring jer.

Med bogen Arkitekten og den gule kat som jeres guide måler I bygninger med egne kroppe, mærker på forskellige materialer, finder geometriske former og undersøger, hvordan farver skaber stemning og præger byens rum.

Byvandringen er både lærerig og fuld af leg – en sanselig oplevelse, der bringer arkitekturen helt tæt på børnene.

Under forløbet arbejder vi med

  • Sprog og erfaringer: I udvikler børnenes sprog for størrelser, farver, materialer og former gennem leg og sanseoplevelser.
  • Størrelser: I udforsker, hvordan menneskets proportioner forholder sig til bygningers og rums størrelse.
  • Farver og former: I undersøger, hvordan forskellige farver og former skaber forskellige oplevelser.
  • Materialer: I mærker og forstår, hvordan materialer fungerer og kan anvendes.
  • Sanser: I bruger sanserne til at genkende farver, materialer og former omkring jer.

Materialer til før- og efterarbejde

Forløbet er udviklet på baggrund af projektet ArkitekTUR i børnehaven. Nedenfor finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde videre med temaerne: rum, størrelse, materialer, farver og former i jeres dagtilbud.

ArkitekTUR vejledning til rum
ArkitekTUR vejledning til størrelse
ArkitekTUR vejledning til materialer
ArkitekTUR vejledning til farver
ArkitekTUR vejledning til former

Bogen Arkitekten og den gule kat kan købes i DACs shop og lånes på biblioteket.