Skip to main content

Strategisk By- og Forsyningsledelse

Strategisk By-og Forsyningsledelse er et kompetenceudviklingsforløb målrettet direktører, øverste forsyningschefer og medlemmer af direktionen i den danske forsyningssektor. 

Kursusforløbet udbydes af brancheorganisationerne DANVA og Dansk Fjernvarme i dialog med Dansk Arkitektur Center (DAC), som udvikler, tilrettelægger og faciliterer forløbet. Brancheorganisationerne har valgt samarbejdet med DAC på baggrund af DAC’s 15-årige erfaring med kompetanceudviklingsforløbet Strategisk Byledelse for kommunale politikere, direktører og fagchefer. 

Målgruppe 

Direktører, forsyningschefer og medlemmer af direktionen i den danske forsyningssektor, der er medlem af DANVA eller Dansk Fjernvarme. 

Baggrund

Forsyningssektoren står over for store forandringer drevet af klimakrise, forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Strategisk By- og Forsyningsledelse giver ledere i forsyningsselskaber nye perspektiver og konkrete redskaber til at navigere i denne kompleksitet.

Gennem seminarer, studietur og digitalt seminar styrkes det fælles sprog, samarbejdet på tværs og forståelsen for sektorens rolle i bæredygtig byudvikling.

Vil du vide mere om Strategisk By- og Forsyningsledelse?

Forløb

Mere information og tilmelding

DANVA: 

Miriam Feilberg 

mfe@danva.dk

22 44 14 52

Dansk Fjernvarme:

Lisbeth Aagaard Mountfield

lmo@danskfjernvarme.dk 

23 31 88 02

Hvordan foregår det? 

Kurset består af tre seminarer, et digitalt seminar og en studietur med forskellige aktiviteter, hvor viden, dialog og netværk udgør de bærende elementer. Der veksles mellem teori, konkrete værktøjer, praksiseksempler og deltagernes egne erfaringer, understøttet af fælles refleksion og debat. Videndeling og erfaringsudveksling blandt deltagerne er et væsentligt element i forløbet, så du skal være klar til at give og dele erfaringer fra din egen praksis.

Hvad kræver det af dig?

Du er direktør, øverste forsyningschef eller medlem af direktionen i den danske forsyningssektor i et selskab, der er medlem af DANVA eller Dansk Fjernvarme. Forløbet tilrettelægges, så der tages hensyn til din travle hverdag. Det kræver ikke forberedelse at deltage, men vi kan godt finde på at stille spørgsmål på forhånd, så du kan tune dig ind på emner, inden vi mødes. 

Nyhedsbrev til dig, der arbejder professionelt med at forme fremtidens byer og rum

Bliv klogere og inspireret – få nyt fra DAC om arrangementer, podcasts og indsigter i arkitektur, design og byudvikling. Vi sender nyheder ca. 2 gange om måneden.

Du kan altid afmelde dig igen.  Se vores persondatapolitik.