Skip to main content

Bag facaden: Sådan bliver dansk arkitektur til

Udstilling

21. apr. - 3. okt. 2021

Udstillingen Bag facaden fra 2021 gav et kig bag den arkitektur, vi lever i hver dag – med cases, 1:1-installationer, modeller, film og interaktive elementer om valg, værdier og konsekvenser.

Du er i berøring med arkitektur hver eneste dag. Men er du bevidst om, at arkitekturen skaber rammerne for, hvordan du lever dit liv – og lever sammen med andre? Ofte kender vi facaden, men ikke historien bag.

Vi danskere har en indbygget ide om altid at kunne gøre det lidt bedre, og det smitter af på vores arkitektur. Hvad er på spil, når vi bygger de rammer, vi alle lever i? Hvilke kræfter driver udviklingen frem, hvilke fejl begår vi undervejs, og hvordan retter vi op på dem?

Udstillingen gav et kig ’bag facaden’ på noget af den arkitektur, vi omgiver os med. Den berørte emner, der både optager os dybt, men også skiller os ad.

I udstillingen kunne du gå på opdagelse i de redskaber som danske arkitekter, designere og byplanlæggere anvender, når de formgiver verden omkring os. Du kunne blive klogere på hvordan man arbejder med at skabe arkitektur, og hvilke overvejelser, der ligger bag den facade, vi ender med at kigge på.

Det kunne du opleve

  • Gå på opdagelse

    Udstillingen var bygget op som en dragende teaterscene med forskellige scenografier, kapitler og historier, der kunne opleves uafhængigt af hinanden, men som skabte én samlet fortælling. Gennem masser af cases, billeder, 1:1 installationer, arkitekturmodeller, film og interaktive elementer skildrede Bag Facaden, hvad det er, dansk arkitektur kan, og hvad den betyder for dig og mig.

    Foto: Rasmus Hjortshøj
  • Lys, lys og lys

    Danske arkitekter har tradition for at arbejde med lys og lysindfald. Både når der bygges boliger, skoler, og offentlige bygninger, men også i indretningen. Hvad betyder lys for vores velbefindende? Er lys en menneskeret? Og er funktion og æstetik lige vigtigt?

    Foto: Rasmus Hjortshøj
  • Du kunne prøve kræfter med VR

    I udstillingen kunne du blive inspireret af Bjarke Ingels’ kreative univers og selv tegne 3D-arkitektur i vores VR-installation.

    Foto: Rasmus Hjortshøj

Derfor skal du kende Jan Gehl

Jan Gehls arbejdsværelse

Du kunne møde den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl, hvis arbejde har høstet international anerkendelse og sat et kæmpe aftryk i måden, vi tænker byplanlægning på – også i udlandet, hvor hans bog “Livet mellem husene” er oversat til 40 sprog.

I udstillingen kunne du gå på opdagelse i hans arbejdsværelse, kigge i private notesbøger, høre Jan fortælle og se, hvad der ligger til grund for de spændende studier, der fx har skaffet cykelstier i Moskva og bilfri-zone på Times Square i New York.

Samtale-startere

Du fandt små samtale-startere rundt omkring i udstillingen, som opfordrede os alle til at stoppe op og tale med hinanden om den arkitektur, der omgav os.

Hvad var udstillingen Bag facaden?

Bag facaden var en udstilling på DAC, der gav et kig bag den arkitektur, vi omgiver os med, og viste hvordan arkitektur skaber rammerne for vores liv og fællesskaber.

Hvornår foregik Bag facaden?

Udstillingen foregik fra 21. april til 3. oktober 2021.

Hvordan var udstillingen bygget op?

Udstillingen var iscenesat som en teaterscene med scenografier, kapitler og historier, der kan opleves hver for sig, men tilsammen skaber én samlet fortælling.

Hvilke typer materialer og formater indgik i udstillingen?

I udstillingen indgik cases, billeder, 1:1 installationer, arkitekturmodeller, film og interaktive elementer.

Hvilke konkrete oplevelser nævnes?

Der nævnes bl.a. en VR-installation, hvor man kan tegne 3D-arkitektur, et afsnit om lys i arkitektur og Jan Gehls arbejdsværelse med notesbøger og fortællinger.

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Bag facaden (21. apr.–3. okt. 2021) gjorde arkitekturens processer og valg synlige gennem scenografi, 1:1-installationer, VR og fortællinger som Jan Gehls arbejdsværelse.

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center

Tak til Tinker Imagineers for samarbejde omkring konceptudvikling af udstillingen.

En særlig stor tak til Jan Gehl og Ingrid Gehl.