
Build of Site: Danmarks biennalebidrag 2025 om genanvendelse på stedet
Udstilling
10. maj - 23. nov. 2025
Politiken
Berlingske
Kristeligt Dagblad
Udstillingen Build of Site fra 2025 var Danmarks bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig. Arkitekt Søren Pihlmann viste et “work in progress”, hvor Den danske Pavillon blev vedligeholdt ved at genanvende bygningens egne ressourcer og derved finde ny værdi i det eksisterende.
Under overskriften Build of Site undersøgte det danske bidrag ved Arkitekturbiennalen i Venedig 2025, hvordan genanvendelse af eksisterende byggeri og ressourcer kan løse nogle af de mest pressende udfordringer i arkitekturen.
Bag udstillingen stod arkitekt Søren Pihlmann, der med afsæt i Arkitekturbiennalens overordnede tema, “Intelligens. Natural. Artificial. Collective.”, undersøgte, hvordan vi kan finde ny værdi i de bygninger, der allerede findes. Til Arkitekturbiennalen satte udstillingen i Den danske Pavillon konkret fokus på vedligeholdelse af pavillonen selv gennem anvendelse af de ressourcer, der allerede var i bygningen. Søren Pihlmann demonstrerede hermed hyperlokale metoder for genanvendelse af bygningers materialer. Udstillingen blev præsenteret som en teknisk og æstetisk formidling af en igangværende proces – som et work in progress.
Som led i sin kuratering gennemførte Søren Pihlmann en omfattende undersøgelse af Den danske Pavillon for at finde nye måder at bruge bygningens materialer på. Udstillingen viste, hvordan vi kan fremme mere bæredygtige og ressourcebevidste byggemetoder ved at kombinere eksisterende materialer med utraditionelle bindemidler og moderne teknologi. Hermed fremvistes en ny arkitektonisk praksis, hvor formgivningen tager udgangspunkt i det, der allerede findes på stedet.
"Vi har allerede skabt det, vi har brug for. Derfor skal vi blive bedre til at forstå og finde værdi i det, der findes,"
En ny tilgang til materialers værdi
Build of Site udfordrede vores traditionelle opfattelser af materialers værdi ved at vise, hvordan eksisterende komponenter fra byggeprojekter kan få nyt liv. Udstillingen havde til formål at inspirere omverdenen til at adoptere en ny ressourcebevidst tilgang med respekt for stedets iboende kvaliteter og potentialer.
Besøgende i Den danske Pavillon inviteredes til at opleve et øjebliksbillede af en eksperimenterende proces, hvor man kunne opleve, hvordan bygningens egne ressourcer recirkuleres og anvendes i en ny form. Her blev de tekniske og arkitektoniske processer fremvist, og gæsterne fik adgang til et kunstnerisk vidensarbejde, der normalt var skjult for de fleste. Udstillingen demonstrerede derved de økonomiske, miljømæssige og æstetiske potentialer ved nye og radikale måder at genanvende velkendte ressourcer på.
En open source-vision for fremtidens byggeplads
Udstillingen blev gennemført i samarbejde med førende akademiske institutioner, håndværkere og materialespecialister, herunder fra Det Kongelige Akademi, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og ETH Zürich. Denne tværfaglige indsats gjorde det muligt at forene teknologisk udvikling med lokal ressourceanvendelse.
Build of Site gav et indblik i en nytænkende tilgang til bæredygtigt byggeri og fremhævede dets potentiale som model, der kan anvendes i byggerier over hele verden. Ved at udvide definitionen af arkitektonisk værdi inviterede Den danske Pavillon besøgende til at opleve og gentænke, hvordan arkitektur kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

Foto: Hampus Berndtson

Foto: Hampus Berndtson 
Foto: Hampus Berndtson

Kuratorteam
Søren Pihlmann, arkitekt MAA, er grundlægger af tegnestuen pihlmann architects. Søren Pihlmann er anerkendt for sit arbejde med fokus på den sanselige og ærlige arkitektoniske oplevelse, hvad end det er inden for transformation af gammel industri til nye formål, midlertidige pavilloner eller enfamilieshuse.
Søren Pihlmann udforsker gennem sit arkitektoniske virke genbrugsmaterialers potentiale og undersøger, hvordan man kan skabe en ny æstetik, der er tilpasset nye bæredygtighedskrav. Udstillingen blev skabt i samarbejde med et nøje udvalg af førende fageksperter – blandt andet eksperter fra landets arkitektskoler, byggebranchens videnscentre, håndværkere, producenter og materialespecialister.
De udvalgte bidragsydere bidrog alle med specifik viden inden for hver deres fagområde, hvilket sikrede, at udstillingens rumlige greb stod på et solidt fundament af faglig tyngde.

Foto: Patricia Parinejad Om Den danske Pavillon
Kulturministeriet ejer Den danske Pavillon i Venedig, der anvendes til hhv. arkitektur- og kunstbiennalerne, der organiseres af La Biennale di Venezia. Kulturministeriet har udpeget Dansk Arkitektur Center som kommissær for det officielle danske bidrag til den 19. internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Projektet gennemføres med støtte fra blandt andet Kulturministeriet og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. Arkitekturbiennalen åbnede i Venedig i 2025.
Læs mere om Den danske Pavillon
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var Build of Site?
Build of Site var Danmarks bidrag ved Arkitekturbiennalen i Venedig 2025 i Den danske Pavillon, med fokus på genanvendelse af eksisterende byggeri og ressourcer.
Hvornår foregik Build of Site?
Udstillingen foregik fra 10. maj til 23. november 2025.
Hvem stod bag udstillingen, og hvad var biennalens overordnede tema?
Udstillingen var kurateret af arkitekt Søren Pihlmann og tog afsæt i biennalens tema “Intelligens. Natural. Artificial. Collective.”
Hvad var udstillingens konkrete greb i Den danske Pavillon?
Udstillingen satte fokus på vedligeholdelse af pavillonen ved at anvende de ressourcer, der allerede var i bygningen, som en hyperlokal metode for genanvendelse.
Hvordan beskrives udstillingsformatet?
Build of Site blev præsenteret som en teknisk og æstetisk formidling af en igangværende proces – et work in progress – hvor pavillonens egne ressourcer blev recirkuleret og anvendt i nye former.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Build of Site (10. maj–23. nov. 2025) viste genanvendelse som praksis på stedet: Den danske Pavillon vedligeholdt og gentænkte ved at bruge bygningens egne materialer i et åbent, eksperimenterende work in progress.
Kurator
Udstillingen er kurateret af Søren Pihlmann, pihlmann architects
Dokumentarfilm
Lousiana Channel: Marc-Christoph Wagner og Simon Weyhe
Grafisk Design
Line-Gry Hørup og Laura Silke, stanza
Publikation
Adam Dickinson, Marianne Krogh og Chrissie Muhr
Støttet af
- Kulturministeriet
- Realdania
- Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur
Dreyers Fond
Knud Højgaards Fond
Beckett-Fonden
Otto Mønsteds Fond
Politiken-Fonden
Arne V. Schleschs Fond
Udenrigsministeriet
Tak til
Det Kongelige Akademi – Arkitektur: Victor Boye Julebæk, Alberte Hyttel Reddersen, Lars Rolfsted Mortensen, Thomas Hacksen Kampmann.
Københavns Universitet: Julian Christ
Lehmag AG: Felix Hilgert
Danmarks Tekniske Universitet: Serkan Karatosun, Katja Irene Møller.
yasuhirokaneda STRUCTURE: Yasuhiro Kaneda
Jan Boelen
Carlotta Borgato
Gjerulff & Lassen A/S
M+B Studio
Spazio Legno Venezia
Oxara AG
Studio Gisto
