Skip to main content

Copenhagen Solutions i Oslo: Københavns 2025 CO2-mål på arkitekturtriennalen

Udstilling

24. sep. - 15. okt. 2013

Copenhagen Solutions blev vist i forbindelse med Oslo arkitekturtriennale i 2013 og blev åbnet med en paneldebat på DogA om, hvordan byer kan drive bæredygtig udvikling på sociale, økonomiske og miljømæssige vilkår.

Et partnerskab mellem Københavns Kommune, Dansk Arkitektur Center og Realdania viste en bred vifte af initiativer og projekter, som var med til at transformere København.

Hovedstaden er allerede godt på vej mod målet, hvilket vises i projekter, som vedrører genoplivning af gamle industriområder, udvikling af nye urbane områder med innovativ arkitektur, bæredygtig fjernvarme og et velintegreret transportsystem.

Ved at demonstrere bæredygtige løsninger i København, skulle udstillingen fungere som en inspirationskilde for andre byer.

Debat: hvordan kan byer være drivere for bæredygtig udvikling

Udstillingen blev åbnet med en paneldebat på DogA. Temaet for paneldebatten matchede triennalens og handlede om, hvordan byer kan være drivere for bæredygtig udvikling. Der blev rettet et kritisk fokus på bæredygtighedsbegrebet og stillet spørgsmål ved, om det blot er blevet et bekvemt redskab i byernes globale konkurrence, eller om der gemmer sig en oprigtig tanke om at skabe en bæredygtig by for det fælles bedste. Derudover handlede debatten om, hvad Norge og Danmark kunne lære af hinanden. Og hvad der batter inden for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Nordens største arkitekturfestival

Oslo arkitekturtriennale er Nordens største arkitekturfestival, og arrangeres hvert tredje år. Årets arkitekturtriennale har fået titlen ‘Bak den grønne døren – Arkitektur og drømmen om bærekraft.’ Hovedudstillingen åbnede d. 19. september. Det er det belgiske kuratorteam Rotor, der har indsamlet og nu udstiller over 600 bæredygtige objekter fra 200 arkitektkontorer, selskaber og miljøorganisationer verden over.

Hvad var Copenhagen Solutions (24. sep.–15. okt. 2013)?

Copenhagen Solutions var en rejseudstilling, som viste Københavns målsætning om at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

Hvornår foregik Copenhagen Solutions i Oslo?

Udstillingen foregik fra 24. september til 15. oktober 2013.

Hvor blev udstillingen vist?

Copenhagen Solutions blev vist på DogA i Oslo.

Hvem stod bag Copenhagen Solutions?

Udstillingen blev præsenteret af et partnerskab mellem Københavns Kommune, Dansk Arkitektur Center og Realdania.

Hvilke typer løsninger viste udstillingen?

Udstillingen viste initiativer som genoplivning af industriområder, nye urbane områder med innovativ arkitektur, bæredygtig fjernvarme og et velintegreret transportsystem.

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Copenhagen Solutions på DogA i Oslo (24. sep.–15. okt. 2013) præsenterede Københavns 2025-mål om CO2-neutralitet gennem konkrete by- og systemløsninger.