Digitally Disturbed – Moving image artworks: Nordic Outbreak på DAC
Udstilling
11. okt. - 20. okt. 2013
Digitally Disturbed – Moving image artworks på Dansk Arkitektur Center i 2013 var en del af Nordic Outbreak og bestod af en facadeinstallation, digitale projektioner og videoinstallationer af otte nordiske kunstnere om den digitale by.

Digitale teknologier er med til at forme og iscenesætte vores urbane omgivelser. I den digitale by opstår nye koblinger mellem kunst og arkitektur og mellem hverdagsliv, information og teknologi. Den digitale verden blander sig med den analoge og åbner nye muligheder for vores udfoldelse og for byens udvikling.
Del af det digitale kunst- og videoinstallationsprojekt Nordic Outbreak
Digitally Disturbed var et digitalt udstillingsprojekt, der udfordrer, hvordan digitale teknologier ‘forstyrrer’ og sætter nye rammer for byens rum, arkitektur og liv. Værkerne i udstillingen var del af det digitale kunst- og videoinstallationsprojek Nordic Outbreak, der blev lanceret i New York tidligere på året.
Værker i udstillingen
Udstillingen i Dansk Arkitektur Center bestod af en facadeinstallation, digitale projektioner og videoinstallationer skabt af otte nordiske kunstnere med forskellige perspektiver på rum, perception og urban identitet.
Værkerne spredte sig over flere etager i og udenpå bygningen og indtog dermed forskellige rum og situationer, hvor den besøgende kunne interagere med værket på forskellige præmisser.
Egill Sæbjörnsson (IS), Brick is Key.
Stedsspecifik videomapping-projektion med lyd udviklet specielt til DACs facade.
NB! Kunne kun opleves den 10. og 11. oktober kl. 19.30-24.00.
Med sit værk – der både indbefatter visuelle og auditive rumskabende elementer – søger Egill Sæbjörnsson at udfordre vores gængse syn på og oplevelse af arkitekturen som en fast og uforanderlige størrelse. Her bliver murværket levende, og hver mursten får sit eget liv.
Digitally disturbed – En del af nordic outbreak
Værkerne i Digitally Disturbed har tidligere været vist som en del af det digitale kunst- og videoinstallationsprojekt Nordic Outbreak, præsenteret af Streaming Museum og lanceret som byrumsinstallationer i New York i foråret 2013. Nordic Outbreak er et rejsende udstillingsprojekt, som i efteråret 2013 besøgte de nordiske lande. Projektet udforsker samtidige tendenser i levende billeder fra den nordiske kunstscene med fokus på, hvordan den digitale kunst kan engagere byen på nye måder.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var Digitally Disturbed – Moving image artworks?
Digitally Disturbed var et digitalt udstillingsprojekt på Dansk Arkitektur Center, der undersøgte, hvordan digitale teknologier “forstyrrer” og sætter nye rammer for byens rum, arkitektur og liv.
Hvornår foregik udstillingen Digitally Disturbed på DAC?
Udstillingen på Dansk Arkitektur Center foregik fra 11. oktober til 20. oktober 2013.
Hvad bestod udstillingen af?
Udstillingen bestod af en facadeinstallation, digitale projektioner og videoinstallationer skabt af otte nordiske kunstnere.
Hvordan var værkerne placeret i og ved DAC?
Værkerne spredte sig over flere etager i og udenpå bygningen og indtog forskellige rum og situationer, hvor den besøgende kunne interagere med værkerne.
Hvad var Egill Sæbjörnssons værk “Brick is Key”?
“Brick is Key” var en stedsspecifik videomapping-projektion med lyd udviklet til DACs facade og kunne kun opleves den 10. og 11. oktober kl. 19.30–24.00.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Digitally Disturbed på DAC (11.–20. okt. 2013) samlede moving image-værker, der viste, hvordan digitale teknologier ændrer vores oplevelse af by og arkitektur.
Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center
Kurateret af
Digitally Disturbed var en del af rejseudstillingen Nordic Outbreak præsenteret af Streaming Museum, New York.
Digitally Disturbed var udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Streaming Museum i New York og kurateret i tæt dialog med Tanya Toft og Jacob Lillemose.
