Europas bedste arkitektur: Mies van der Rohe Award 2011 på DAC
Udstilling
1. nov. 2012 - 6. jan. 2013
Udstillingen Europas bedste arkitektur fra 2012 viste tendenser i europæisk samtidsarkitektur med projekter som MAXXI i Rom, Juvet Landscape Hotel i Norge og danske bidrag som 8-tallet og DR Koncerthuset.

I denne udstilling kunne man opleve en perlerække af det bedste inden for europæisk arkitektur i Dansk Arkitektur Centers udstilling Europas bedste arkitektur – European Union Prize for Contemporary Architecture/Mies van der Rohe award 2011.
Man kunne blandt andet se Zaha Hadids imponerende nye museum i Rom, MAXXI Museum of XXI Century Arts, det meget omtalte Juvet Landscape Hotel i Norge af Jensen & Skodvin Arkitekter, foruden vinderen af Mies van der Rohe Award 2011, Neues Museum i Berlin af David Chipperfield Architects.
I alt blev der præsenteret 45 spektakulære og betagende byggerier, der er blevet opført i Europa inden for de seneste år.
Alle er arkitekturprojekter, der har været med i opløbet om at modtage den prestigefyldte Mies van der Rohe Award, Europas officielle arkitekturpris. Prisen uddeles hvert andet år blandt europæiske arkitekter for byggeri opført i Europa, der har en særlig arkitektonisk kvalitet.
Mies van der Rohe Award 2011 gik til britiske David Chipperfield Architects i samarbejde med Julian Harrap for ombygningen af Neues Museum i Berlin, som får ekstra meget plads på udstillingen sammen med Collage House af den spanske arkitektduo Bosch + Capdeferro, der fik talentprisen, Emerging Architect Special Mention. Begge projekter er kendetegnet ved at skabe nyt udtryk og nyt liv til eksisterende bygninger.
Også Danmark var repræsenteret i udstillingen med boligbyggeriet 8-tallet af BIG samt Jean Nouvels Koncerthus for DR. Den sidstnævnte var i øvrigt blandt de seks finalister til prisen, der er opkaldt efter den store tyske arkitekt, Ludwig Mies Van der Rohe (1886-1969).
La Trufa – arkitektur skabt via hø, beton og kalven Paulina
Et af projekterne på udstillingen Europas bedste arkitektur hedder “Trøflen’, og er blevet til ved en ganske speciel proces, der blandt andet involverer hø, beton og kalven Paulina.
Udstillingen Europas bedste Arkitektur – European Union Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Award 2011 er blevet set af mange tusinde mennesker i London, Paris, Wien, Düsseldorf og Bruxelles. Herefter kom turen kommet til København, hvor publikum frem til den 6. januar 2013 kunne gå på opdagelse i de stærke tendenser, der tegner international arkitektur.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var udstillingen Europas bedste arkitektur?
Udstillingen Europas bedste arkitektur på Dansk Arkitektur Center præsenterede European Union Prize for Contemporary Architecture / Mies van der Rohe Award 2011 og viste tendenser i europæisk samtidsarkitektur.
Hvornår foregik Europas bedste arkitektur på DAC?
Udstillingen på Dansk Arkitektur Center foregik fra 1. nov. 2012 til 6. jan. 2013.
Hvor mange projekter blev vist i udstillingen?
Dansk Arkitektur Center præsenterede i alt 45 arkitekturprojekter i udstillingen.
Hvilket projekt vandt Mies van der Rohe Award 2011, som blev fremhævet i udstillingen?
Mies van der Rohe Award 2011 gik til David Chipperfield Architects i samarbejde med Julian Harrap for ombygningen af Neues Museum i Berlin, som fik ekstra plads i udstillingen.
Hvilke danske projekter var med i udstillingen?
Danmark var repræsenteret med 8-tallet af BIG samt Jean Nouvels Koncerthus for DR, hvor DR Koncerthuset var blandt de seks finalister til prisen.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Europas bedste arkitektur på DAC (1. nov. 2012–6. jan. 2013) samlede 45 projekter fra Mies van der Rohe Award 2011, inkl. vinderprojektet Neues Museum i Berlin.
