Fang din by 2022: Byens sjæl
Udstilling
9. jun. - 2. okt. 2022
Fang din by 2022: Byens sjæl fra 2022 viste 56 jury-udvalgte fotos fra 7. års konkurrence, kurateret fra 5.300+ indsendelser om, hvad der gør en by særlig – i stemninger, bygninger og mødet mellem gammelt og nyt.

Oplev de 56 fotografier, der var kåret som årets bedste i fotokonkurrencen Fang din by. For 7. år i træk kunne man gå på opdagelse i fotografier taget af fotoglade danskere i alle aldre.
Udstillingen viste fotos, der kommunikerede byens fortællinger. Med årets tema ’Byens sjæl’ ønskede Dansk Arkitektur Center at se danskernes blik på, hvad det gør en by særlig for dem. Hvad adskiller en by fra en anden? Og hvor gemmer byens sjæl sig? Er det i bygningerne? I stemningen? I det gamle eller i det nye.
Dansk Arkitektur Center modtog over 5.300 fotos fra arkitekturfotografer, fotointeresserede og skoleelever fra alle egne af landet, der viste, hvordan arkitekturen danner rammen om det levede liv. En ting, der gik igen i årets indsendte fotos, var en form for genkendelighed og tryghed. Det var fotos, der rummede både noget gammelt og noget nyt samt viste møder mellem fortid og nutid.
Lokationer:
9. juni – 2. oktober: Bryghuspladsen ved BLOX
9. juni – 31. juni: Allinge, Bornholm
1. juli – 30. juli: Dokk1, Aarhus
1. august – 31. august: Sønderborg foran Hovedbiblioteket
1. september – 2. oktober: Faaborg/Ringe bibliotek

Tanja Zhigalova
Juryen mente: “Et vinderfoto man husker – det er flot komponeret og bestemt ikke kedeligt. Modsætningen mellem den ældre dame, der stille nyder sin avis i morgensolen, og den store patriarkalske statue med sin tavle i hånden er skøn. Damen med avisen lader sig ikke dominere af den skyggende statue, men sameksisterer på fineste vis. Sjælen er her udefinerbar og opstår i mødet mellem byens historie og det hverdagsliv, der leves i den.”

Sophia Juliane Lydolph
Juryen mente: “Fotoet rammer lige ned i vores forestillinger og fordomme om, hvad en by overhovedet er. Ved første øjekast tænker man måske ikke, at det er en by, men ser man nærmere efter så træder det tydeligt frem. Et foto, der viser, at byens sjæl er mange ting. Med den globale urbanisering er vi vant til at tænke byer i større skala, stor volumen og med ret ens arkitektur. Men her ser vi træhuse og isbjerge – der er helt unikt for Nuuk og byens sjæl der.”

Sally Storm
Juryen mente: “Et tidløst, enkelt foto, hvor vi ikke helt kan vide, om vi er i 1970’erne eller i 2022? Det fanger en tilstand, sjæl og en stemning, der kan genfindes i mange danske provinsbyer – ikke bare i Urbanplanen på Amager, hvor fotoet er taget. Det viser et billede af byens sjæl, der ikke er det typiske glansbillede. Her er det ikke de historiske bygninger i solskinnet, der er fanget, men de karakteristiske bygninger fra 1960’erne, som vi ser i mange danske byer.“
Vinderne
Vinderne i skolekonkurrencen

Kaya Lund Jørum
8. klasse, Stokkebækskolen
Juryen mente: “Byens sjæl er byens centrum – og alle mødes hos købmanden! Det er et meget nøgternt og enkelt foto, men alligevel rummer det mange historier. Historier om livet i mindre byer, der både kan rumme stærke fællesskaber, men måske også en længsel efter at komme væk.”

Caleb Romby og Malthe Degn Kristiansen
5.B. Dueholmskolen
Juryen mente: “Et flot komponeret foto – der kan tolkes på mange måder. Er basketballbanen byens sjæl og samlingspunkt? Eller er der noget, der er i opbrud her? Bladene flyver væk, og nettet i kurven er i stykker. Er det et sted, man vil være, eller et sted, man vil væk fra? Er sjælen forsvundet?”

Julie Clarisse Bjørnskov
7. A. Gråsten Skole
Juryen mente: “Et spændende billede, der med sin skarpe kontrast mellem hverdagens busstoppested og det pompøse hus på den anden side skaber et fortællende rum. Hvor er bussen på vej hen? Hvem bor i huset, og hvilket liv er der levet mellem de to steder? I ungdommen bevæger man sig mange gange fra a til x – og hvem har ikke stået og ventet på bussen et sted som dette.”
Fotos fra udstillingen
Fotos fra udstillingen
Fotos fra udstillingen
Fotos fra udstillingen
Fotos fra udstillingen
Juryen i fotokonkurrencen
Helena Christensen
Helena Christensen har bevæget sig både foran og bag kameraet i en årrække. I sit arbejde som fotograf har hun fotograferet for både modeblade og kommercielle jobs samt instrueret musikvideoer. Hun er desuden ambassadør for en del organisationer bl.a. for FNs Flygtningeorganisation.
Maren Uthaug
Maren Uthaug er en anmelderrost forfatter der bl.a. har skrevet romanerne ’Hvor der er fugle’ samt ’En lykkelig slutning’. Foruden at være forfatter er Maren Uthaug fast tegner for Politiken med striben Ting jeg gjorde. Maren Uthaug har modtaget flere priser, senest Læsernes Bogpris 2020.
Maja Dyrehauge
Som direktør for Copenhagen Photo Festival er Maja med til at sætte fokus på international kunst- og dokumentarfotografi. For Maja er fotografiet vigtigt, fordi det er blevet et hverdagssprog, som alle forholder sig til og bruger.
Anders Hjerming
Anders vandt 2. pladsen i 2021 med et foto af søerne der var frosset til. Juryen mente, at fotoet var et stærkt snapshot af Corona-virkeligheden, der viste, hvordan myndighederne forsøgte at skabe struktur med skilte, mens folk alligevel bevægede sig frit. Nu skal Anders så sidde på den anden side og være med til at vælge årets vindere.
Tanya Lindkvist
Tanya var ansvarlig for udstillinger og aktiviteter i Dansk Arkitektur Center og har siddet med i juryen til Fang din by i flere år.
Se lignende udstillinger
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var Fang din by 2022: Byens sjæl?
Fang din by 2022: Byens sjæl var en fotoudstilling med de 56 billeder, der blev kåret som årets bedste i fotokonkurrencen Fang din by.
Hvornår foregik udstillingen?
Udstillingen foregik fra 9. juni til 2. oktober 2022.
Hvad var temaet “Byens sjæl”?
Temaet handlede om danskernes blik på, hvad der gør en by særlig, og hvor “byens sjæl” gemmer sig—i bygninger, stemninger og mødet mellem fortid og nutid.
Hvor mange bidrag modtog DAC?
DAC modtog over 5.300 fotos fra arkitekturfotografer, fotointeresserede og skoleelever fra hele landet.
Hvor kunne man se udstillingen?
Udstillingen kunne ses på Bryghuspladsen ved BLOX fra 9. juni til 2. oktober, samt i Allinge på Bornholm (9.–31. juni), Dokk1 i Aarhus (1.–30. juli), Sønderborg foran Hovedbiblioteket (1.–31. august) og Faaborg/Ringe bibliotek (1. september–2. oktober).
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Fang din by 2022 (9. jun.–2. okt. 2022) viste 56 jury-udvalgte fotos fra 5.300+ indsendelser om “byens sjæl” og kunne opleves både ved BLOX og på en mindre turné i Danmark.













