Skip to main content

Fremtidens forstæder: Realdanias initiativ samlet på DAC

Udstilling

23. maj - 23. jun. 2013

Udstillingen Fremtidens forstæder på Dansk Arkitektur Center fra 2013 formidlede Realdanias treårige initiativ ‘Fremtidens forstæder’ med vinderforslag fra Aalborg, Albertslund, Farum, Glostrup, Nykøbing Falster og Vejle og otte temaer om bæredygtige forstæder – alle som afsæt for debat og inspiration til kommuner og planlæggere.

Fokus på Forstæderne

I 2050 bor 9 ud af 10 danskere i byer, og i hele verden fortsætter urbaniseringen med fuld kraft. Byerne bliver vækstmotorer og dynamikken opstår i spændet mellem robuste planstrategier, bæredygtig omstilling, klimatilpasning, kreativ transformation af funktionstømte byområder og mere fokus på byer for mennesker.

I byernes århundrede udgør forstæderne et fremadrettet potentiale. Halvdelen af alle danskerne lever allerede deres liv i forstaden, og samtidig findes der ledige arealer og funktionstømte industriområder, som kan danne fundamentet for fremtidens bæredygtige forstæder.

Hvor er de danske forstæder på vej hen?

Initiativet ‘Fremtidens Forstæder’ blev gennemført i 2011-2013 og omfattede ud over seks arkitektkonkurrencer i konkrete områder i forstæderne også debat, publikationer og en afsluttende udstilling i Dansk Arkitektur Center i perioden den 23. maj til den 23. juni 2013.

Konkurrencernes besvarelser på forstædernes fremtid kan inddeles i otte temaer, som blev behandlet særskilt i udstillingen, men som tilsammen belyste de hovedindsatsområder, som kommunerne står over for mht. at skabe bæredygtige forstæder, socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Derudover præsenterede udstillingen de seks vinderforslag fra arkitektkonkurrencer i Aalborg, Albertslund, Farum, Glostrup, Nykøbing Falster og Vejle.

De seks konkurrencer og de otte tværgående temaer dannede tilsammen fundamentet for udstillingen, der er tænkt som et afsæt for debat og inspiration til danske kommuner og planlæggere samt alle andre med interesse for forstæder – og hvor de er på vej hen.

‘Fremtidens Forstæder’ bygger på anbefalinger fra Forstædernes Tænketank, som i 2012 præsenterede en rapport, der beskriver udfordring og muligheder i forbindelse med at skabe mere bæredygtige forstæder. Rapporten og den tilhørende bog indeholder konkrete anbefaling til, hvordan man kan arbejde videre med en bæredygtig udvikling af de danske forstæder.

Udstillingen Fremtidens Forstæder formidlede Realdanias treårige forstadsinitiativ, som bygger videre på tænketankens anbefalinger.

Vigtigt bidrag til den fortsatte diskussion om forstædernes udvikling

Realdania har etableret et rådgivende udvalg, som har bidraget til at kvalificere de projekter og konkurrencer, som bliver sat i gang i kampagnen.

Det rådgivende udvalg består af: Claus Bech-Danielsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut, Holger Bisgaard, Miljøministeriet og Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus.

Om initiativet udtaler tænketankens medlem og arkitekt Tom Nielsen:

“Forstadskampagnen har resulteret i en rig værktøjskasse af konkrete ideer og modeller til omdannelsen af forstaden. Det må være en gave til kommuner og projektudviklere i de kommende år, og jeg kan absolut anbefale alle at studere alle de projekter der er lavet. Jeg er sikker på at denne kampagne også om 10 år vil stå som et vigtigt bidrag til den fortsatte diskussion om forstædernes udvikling som bæredygtige og attraktive bymiljøer.”

Hvad var udstillingen Fremtidens forstæder?

Udstillingen Fremtidens forstæder på Dansk Arkitektur Center formidlede Realdanias treårige initiativ (2011–2013) og satte fokus på debat og visioner for bæredygtig byudvikling i forstæderne.

Hvornår foregik udstillingen Fremtidens forstæder?

Udstillingen på Dansk Arkitektur Center foregik fra 23. maj til 23. juni 2013.

Hvad omfattede initiativet 'Fremtidens forstæder' (2011–2013)?

Initiativet omfattede seks arkitektkonkurrencer i konkrete forstadsområder samt debat, publikationer og en afsluttende udstilling på DAC.

Hvad præsenterede udstillingen konkret?

Udstillingen behandlede otte temaer om bæredygtige forstæder og præsenterede de seks vinderforslag fra arkitektkonkurrencerne.

Hvilke byer var med i de seks vinderforslag?

Vinderforslagene kom fra arkitektkonkurrencer i Aalborg, Albertslund, Farum, Glostrup, Nykøbing Falster og Vejle.

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Fremtidens forstæder på DAC (23. maj–23. jun. 2013) samlede Realdanias 2011–2013-initiativ i seks vinderforslag og otte temaer om bæredygtige danske forstæder.

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center for Realdania