Hit med skraldet: Børneudstilling om upcycling på DAC
Udstilling
26. jan. - 17. apr. 2017
Børneudstillingen Hit med skraldet fra 2017 var inspireret af udstillingen Wasteland og forklarede, hvordan affald kan blive til noget nyt – fra gulve af korkpropper til inspiration fra Upcycle House bygget af genbrugsmaterialer.

Hvad er det lige, man kan bruge sine gamle æggebakker, mælkekartoner eller cykelslanger til? Der findes et væld af sjove produkter, som er blevet til i en upcycle proces; en skjorte, en taske eller sko.
Upcycling handler ikke bare om at genbruge, men om at transformere affald til noget helt nyt og måske endnu bedre. Upcycling handler om at genbruge de ting, der ellers er dømt til at ende som affald, til noget nyt og spændende.
Besøgende kunne gå på opdagelse bag om produkterne og blive klogere på, hvordan man for eksempel kan lave et helt gulv ud af korkpropper. Du kunne lade dig inspirere af huset, Upcycle House, der udelukkende var bygget ud fra genbrugsmaterialer som f.eks. gamle containere, flamingokasser og intet mindre end en opskåret skøjtebane.
I udstillingen kunne du også selv være med til at bygge et hus af upcycle materialer. Vi havde tegnet grundplanen, og de besøgende kunne være med til at bygge huset, så vi kunne holde housewarming! Huset blev primært bygget af mælkekartoner, som erstattede mursten i opbygningen af huset. Derudover kunne de besøgende i vores værksted sætte deres personlige præg på deres mursten.
I værkstedet kunne besøgende også bygge deres helt egen upcycle højtaler til mobilen – og som en lille souvenir kunne man tage højtaleren med hjem!
Udstillingen Wasteland
Børneudstillingen Hit med skraldet var inspireret af udstillingen Wasteland, som henvendte sig mere til det voksne publikum. I udstillingen så arkitektvirksomheden Lendager Group nærmere på, hvordan affaldet kan blive til ny arkitektur – til nye ressourcer.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var børneudstillingen Hit med skraldet?
Hit med skraldet var en børneudstilling på Dansk Arkitektur Center, der gjorde upcycling forståeligt gennem eksempler og aktiviteter, hvor affald kunne blive til noget nyt.
Hvornår foregik Hit med skraldet?
Udstillingen foregik fra 26. januar til 17. april 2017.
Hvad betyder upcycling?
Upcycling er mere end genbrug: at transformere affald til noget helt nyt og måske endnu bedre.
Hvilke materialer og produkter nævnes som eksempler?
Der nævnes bl.a. æggebakker, mælkekartoner og cykelslanger samt upcycle-produkter som skjorter, tasker og sko, og et eksempel på gulv lavet af korkpropper.
Hvad kunne man selv bygge og lave i udstillingen?
Man kunne være med til at bygge et hus af upcycle-materialer, primært mælkekartoner, og i værkstedet bygge en upcycle-højtaler til mobilen, som man kunne tage med hjem.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Hit med skraldet (26. jan.–17. apr. 2017) var en hands-on børneudstilling om upcycling, inspireret af Wasteland, hvor man selv kunne bygge med affald som materiale.
