House in motion: Kunst og arkitektur i fælles rum
Udstilling
11. sep. - 16. nov. 2014
Udstillingen House in Motion på Dansk Arkitektur Center fra 2014 undersøgte arkitekturens og kunstens fælles rum gennem installationer af billedkunstner Jes Fomsgaard og arkitekt Anders Abraham.

"Kunst benytter ofte løgnen for at belyse sandheden. Det at sætte sandsynligheden over det virkelige, bringer ofte kunsten på kant med arkitekturens praksis"
Arkitektur og kunst har altid haft et tæt forhold til hinanden – nogle gange er det ren symbiose og andre gange en stormfuld affære, men kedeligt er det aldrig.
I udstillingen House in Motion var billedkunstner Jes Fomsgaard og arkitekt Anders Abraham for første gang sat stævne. Abraham lod Fomsgaards meget arkitektoniske og rumlige værker komme til live i det fysiske rum i en række installationer inspireret af værkerne.
Udstillingen så også på det konkrete møde mellem arkitekt og kunstner igennem en række citater af Abraham og Fomsgaard, der belyser deres forskellige syn på og konkrete arbejde med forholdet mellem arkitektur og kunst.
Om Jes Fomsgaard
f. 1948, billedkunstner.
Jes Fomsgaard har gennem hele sit virke arbejdet med arkitektoniske motiver og ‘rejst’ planer for her fra at danne sig et overblik over billedets struktur og samtidig få indblik i forskellige rumlige virkninger og principper med rødder i moderne byplanlægning såvel som i antikkens arkitekturforståelse. Jes Fomsgaard har udført større udsmykningsopgaver, bl.a. til Københavns Universitet (2003) og Frederiksberg Gymnasium (2004). I 2001 modtog han Eckersbergs Medalje og han har modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Om Anders Abraham
f. 1964, arkitekt.
Anders Abraham har i en årrække arbejdet teoretisk og i praksis i spændingsfeltet mellem kunst og arkitektur med et særligt blik for de bygningsmæssige detaljer og rumlige tilstande der ofte viser sig at kunne danne principper for et langt større system eller udgøre grundformen for et rumligt design i 1:1. Han er professor på Kunstakademiets Arkitektskole i Arkitektur med teori og kunstnerisk udvikling som særligt fagområde.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var udstillingen House in motion?
House in motion på Dansk Arkitektur Center undersøgte arkitekturens og kunstens fælles rum i et samarbejde mellem billedkunstner Jes Fomsgaard og arkitekt Anders Abraham.
Hvornår foregik House in motion?
Udstillingen foregik fra 11. september til 16. november 2014.
Hvad var udstillingens centrale greb?
Anders Abraham lod Jes Fomsgaards arkitektoniske og rumlige værker komme til live i det fysiske rum gennem en række installationer inspireret af værkerne.
Hvordan blev mødet mellem kunstner og arkitekt vist i udstillingen?
Udstillingen viste deres konkrete møde gennem citater af Fomsgaard og Abraham, der belyste deres forskellige syn på forholdet mellem kunst og arkitektur.
Hvem er Jes Fomsgaard, som nævnes på siden?
Jes Fomsgaard (f. 1948) er en billedkunstner, som har arbejdet med arkitektoniske motiver og rumlige principper, og han modtog Eckersbergs Medalje i 2001.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
House in motion (11. sep.–16. nov. 2014) satte kunst og arkitektur i direkte dialog gennem installationer, der gjorde Jes Fomsgaards værker rumlige i mødet med Anders Abrahams arkitektblik.
