Skip to main content

Kvinder skaber rum: Ufortalte historier om arkitektur

Udstilling

13. maj - 23. okt. 2022

Kvinder skaber rum fra 2022 fortalte hidtil ufortalte historier om kvinders rolle i arkitekturen – fra hverdagsarkitektur til nutidige stemmer – inspireret af Virginia Woolfs “Eget værelse”.

Vidste du, at det var arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt, der som nogle af de første talte for, at hvert familiemedlem skulle have sit eget værelse? At det var Ulla Tafdrup, der åbnede køkkenet mod opholdsstuen, og dermed banede vejen for det famøse køkkenalrum? Eller at det var Hanne og ikke Poul Kjærholm, der tegnede parrets ikoniske villa i Rungsted?

Historisk har kvindelige arkitekter været sværere at få øje på. De har ikke i samme grad som deres mandlige kolleger lagt navn til store, spektakulære projekter, eller tegnet vores rådhuse, banker og kirker. Ikke desto mindre har kvindelige arkitekter begået arkitektoniske landvindinger, som har haft stor samfundsmæssig betydning, og som præger vores hverdag den dag i dag.

Det kunne du opleve

  • Foto: Laura Stamer
  • Foto: Laura Stamer
  • Foto: Laura Stamer

Kom med indenfor

Mød kurator Sara Hatla Krogsgaard og hør hende fortælle om udstillingen.

Mød arkitekterne

Déborah Mesa Molina

Ensamble Studio

Siv Helene Stangeland

Helen & Hard Architects

Tatiana Bilbao

Tatiana Bilbao Estudio

Podcastserie: De glemte arkitekter

’De glemte arkitekter’ er en podcastserie i seks afsnit, der sætter fokus på kvinder i dansk arkitektur fra 1925-1975.

Dansk arkitekturhistorie er i dag koncentreret omkring nogle få velkendte mandlige skikkelser, der ofte fremhæves for markante værker. Vi ved til gengæld meget lidt om for eksempel hovedparten af de kvinder, der gennem tiden har været aktive inden for arkitektfaget i Danmark. Men kvinder har også haft en stor betydning – ikke mindst for den hverdagsarkitektur, der omgiver os alle i form af skoler, parker og almene boliger.

Lyt med

  • Eget værelse

    Udstillingen var inspireret af forfatteren Virginia Woolfs hovedværk ´Eget værelse´ fra 1929. Woolfs hovedpointe er, at hvis kvinder skal kunne skabe noget af betydning, må de være økonomisk selvstændige. De skal have deres ’eget værelse’ i konkret og overført betydning. Ikke kun for kvindens skyld, men til alles bedste.

    I udstillingen gav tre af de største internationale kvindelige arkitekter deres bud på, hvad ”Eget værelse” betyder for dem. Her kunne du opleve spektakulære installationer af tre vidt forskellige tegnestuer, da vi overlod gulvet til Tatiana Bilbao (Mexico), Siv Helene Stangeland (Norge) og Débora Mesa (Spanien).

  • Stemmer fra i dag

    Du kunne komme med, da vi gav ordet til nogle af de kvindelige arkitekter, der tegner Danmark i dag. Nogle ønskede ikke at blive betragtet som kvindelige arkitekter, men blot som arkitekter. Andre markerede sig i kønsdebatten, og krævede ligestilling. Du kunne høre dem fortælle om deres oplevelse af arkitektfaget. Hvad inspirerede dem? Hvilke udfordringer så de? Og hvad var deres håb og drømme for fremtiden?

  • Ufortalte historier

    Udstillingen formede sig som en række rum – eller værelser – hvor du kunne dykke ned i den danske arkitekturhistorie og (gen)opdage projekter skabt af kvindelige danske arkitekter. Hvilke muligheder havde kvinderne? Og hvilke spor har de sat?

    I udstillingen hev vi nogle af de kvinder frem i lyset, som op igennem historien har været med til at tegne Danmark. Her var fascinerende ufortalte historier, fantastisk arkitektur og en større samfundsmæssig fortælling om, hvordan kønsrollerne har ændret sig igennem tiden, og hvordan arkitekturen altid spejler sin samtid.

Besøg DAC Magazine
  • Kvinder i dansk arkitektur 1925–1975

    Udstillingen var inspireret af et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der undersøgte kvinders bidrag til dansk arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning; kvinder, som var med til at tegne Danmark, men som for manges vedkommende aldrig er blevet skrevet ind i historien, har stået i skyggen af en ægtefælle eller helt er gået i glemmebogen. Fortællingen om de glemte kvinder starter i 1925, men er højaktuel også i dag.

    Forskningsgruppen bestod af Henriette Steiner, forsker og projektleder, Svava Riesto, forsker og projektleder, Jannie Rosenberg Bendsen, forsker og arkitekturhistoriker, Frida Irving Søltoft, projektmedarbejder, Liv Løvetand, visuel kommunikation og Mathilde Merolli, kommunikationsansvarlig.

    Foto: Københavns Universitet
  • Foto: Kvinder i dansk arkitektur 1925-1975

Udstillinger i dag

Se vores aktuelle udstillinger

Hvad var udstillingen Kvinder skaber rum?

Kvinder skaber rum var en udstilling om hidtil ufortalte historier om kvinders rolle i arkitekturen – og om de spor kvindelige arkitekter har sat i Danmark og i dag.

Hvornår foregik Kvinder skaber rum?

Udstillingen foregik fra 13. maj til 23. oktober 2022.

Hvilke eksempler nævnes på kvinders arkitektoniske landvindinger?

Der nævnes arkitekter, der talte for “eget værelse” til hvert familiemedlem, Ulla Tafdrup, der åbnede køkkenet mod opholdsstuen, og Hanne Kjærholm, der tegnede parrets villa i Rungsted.

Hvad betyder “Eget værelse” i udstillingens ramme?

Udstillingen er inspireret af Virginia Woolfs “Eget værelse” (1929) og bruger pointen om økonomisk selvstændighed og et “eget værelse” som forudsætning for at kunne skabe.

Hvilke internationale arkitekter/tegnestuer bidrog med installationer?

Der var installationer af Tatiana Bilbao (Mexico), Siv Helene Stangeland (Norge, Helen & Hard) og Déborah Mesa Molina (Spanien, Ensamble Studio).

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Kvinder skaber rum (13. maj–23. okt. 2022) samlede historiske og nutidige perspektiver på kvinders bidrag til arkitekturen, med “Eget værelse” som central ramme.

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center

ARKIVET er udviklet i samarbejde med forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur – en ny historie om køn og praksis ved Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.

Støttet af
Tak til