Nordisk Energikommune: Grøn energi i Norden – miniudstilling på DAC
Udstilling
17. sep. - 28. okt. 2012
Miniudstillingen Nordisk Energikommune på Dansk Arkitektur Center foregik i 2012 og var gratis. Den præsenterede Norden som region på vej væk fra fossile brændstoffer, med fokus på CO2, innovation og borgernes rolle. Udstillingen blev også vist på Building Green.

Miniudstillingen Nordisk Energikommune kørte i Dansk Arkitektur Center fra den 17. september – 28. oktober 2012. Gratis. Udstillingen blev også vist på Building Green fagmessen fra den 10. – 11. oktober 2012. Senere på året kunne udstillingen opleves i De Nordiske Ambassaders Felleshus i Berlin.
Miniudstillingen Nordisk Energikommune præsentererede Norden som en samlet region, der gik målrettet mod at frigøre sig fra brugen af fossile brændstoffer, nedsætte CO2-udledningen og skabe vækst gennem innovation og samarbejde på tværs af grænser og sektorer.
Udviklingen og implementeringen af grønne energiløsninger er allerede langt i Norden, der som en samlet region står stærkt i det globale arbejde med at skabe grøn vækst og et konkurrencedygtigt marked på den korte og lange bane.
Udstillingen koblede hverdagsliv, konkrete grønne teknologier og den nordiske vision sammen. Det er et centralt budskab, at udviklingen ikke kan finde sted uden opbakning fra borgerne, erhvervslivet og organisationer i de lokalsamfund, som blev præsenteret i udstillingen. Borgerne, som i mange tilfælde er brugerne af de grønne teknologier, er netop særligt vigtige aktører i omstillingen til et bæredygtigt samfund, der sammentænker miljømæssige, økonomiske og sociale forhold.
Man kunne i udstillingen kunne få indsigt i konkrete projekter i tal og fakta samt opleve fortællinger fra 14 kommuner i Norden.
Konkurrencen ‘Nordisk Energikommune 2011’
Miniudstillingen er opstået i forlængelse af konkurrencen “Nordisk Energikommune 2011′. I overensstemmelse med de nordiske landes fælles vision om grøn vækst blev der udskrevet en konkurrence i 2010 om at blive ‘Nordisk Energikommune 2011’. 44 nordiske kommuner deltog, her af tolv danske. I løbet af sommeren 2011 evaluerede en international jury 14 af de 44 forslag og valgte vinderen. Den 31. oktober 2011 blev den danske kommune Albertslund udnævnt til ‘Nordisk Energikommune 2011’ mens Drammen Kommune (Norge) og Lidköping Kommune (Sverige) også fik en særlig anerkendelse for deres projekter.
Alle 14 nominerede kommuner bliver dog betragtet som vindere, idet alle arbejder målrettet med at skabe grøn vækst og udvikle grønne energiteknologier.
Udstillinger i dag
Aktuelle udstillingerHvad var miniudstillingen Nordisk Energikommune?
Miniudstillingen Nordisk Energikommune i Dansk Arkitektur Center satte fokus på udviklingen af grønne energiløsninger i Norden som region med en fælles vision.
Hvornår foregik Nordisk Energikommune på DAC, og kostede det noget?
Dansk Arkitektur Center viste miniudstillingen fra 17. september til 28. oktober 2012, og den var gratis.
Hvad kunne man få indsigt i på udstillingen?
Miniudstillingen gav indsigt i konkrete projekter i tal og fakta samt fortællinger fra 14 kommuner i Norden.
Hvor ellers blev udstillingen vist i 2012?
Udstillingen blev også vist på Building Green fagmessen 10.–11. oktober 2012 og senere på året i De Nordiske Ambassaders Felleshus i Berlin.
Hvad var hovedbudskabet i Nordisk Energikommune?
Udstillingen præsenterede Norden som en region på vej væk fra fossile brændstoffer med mål om lavere CO2-udledning og grøn vækst gennem innovation og samarbejde.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Nordisk Energikommune på DAC (17. sep.–28. okt. 2012) var en gratis miniudstilling, der samlede tal og fortællinger fra 14 nordiske kommuner om grøn energi.
