Skip to main content

Regnen kommer – Hvordan klimatilpasning giver os bedre byer

Udstilling

16. jan. - 6. apr. 2015

Udstillingen Regnen kommer – hvordan klimatilpasning giver os bedre byer i DAC i 2015 viste, hvordan regnvand kan håndteres i byrummet med grønne og blå, rekreative løsninger. Den forklarede baggrunden for skybrudsproblemer fra kloakkerne til nutidens udfordringer og præsenterede løsninger, der vil skabe mere livskvalitet i byen.

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

Vand i kælderen er pludselig blevet noget rigtig mange kan tale med om. Kraftige regnskyl er noget, vi skal til at vænne os til. Og dermed også tilpasse vores byer efter. Hvordan kan man bedst gøre det? Og kan vi også få en bedre by med i købet, når vi klimatilpasser den? Med udstillingen Regnen kommer – hvordan klimatilpasning giver os bedre byer kunne man blive klogere på, hvordan vi i fremtiden undgår at vores kældre bliver til svømmehaller, og i stedet får nogle byer med rekreative byrum, som kan rumme regnen, når den falder.

Udstillingen gik tæt på, hvordan vi på nye måder kunne gøre vores byer klar til fremtidens vejr. Den gennemgik både den historiske baggrund og de udfordringer, vi står med nu, ligesom den viste en lang række løsninger, som arbejdede med håndtering af vand i byrummet på forskellig vis.

I 1800-tallets København løb vandet frit i gaderne, men det blev på et tidspunkt så uhygiejnisk, at man valgte at anlægge kloakker. I dag kan kloakkerne dog ikke løse problemerne, især ikke når der kommer kraftig regn. Derfor kan fremtidens løsning være at håndtere vandet på overfladerne – i byens grønne og blå rekreative områder, hvor nye anlæg samtidig kan blive til rekreative byrum.

Vi står som samfund foran store investeringer i de kommende år, der skal klimatilpasse vores byer. Byer i Klimaforandring rummede et stærkt budskab om, at når vi klimatilpasser, kan vi samtidig skabe bedre byer og skabe øget livskvalitet. I stedet for at vi udelukkende koncentrerer os om at udbygge og udvikle kloaknettet, er det på tide, at vi tænker i nye metoder, nye samarbejdsformer og ny værdi i byen, når vi skal tilpasse os de nye klimaforhold, vi allerede nu har mærket konsekvenserne af.

Hvad var udstillingen Regnen kommer?

Regnen kommer – Hvordan klimatilpasning giver os bedre byer var en udstilling på Dansk Arkitektur Center om, hvordan byer kan tilpasses kraftigere regn og samtidig få bedre byrum.

Hvornår foregik Regnen kommer?

Udstillingen foregik fra 16. januar til 6. april 2015.

Hvilket problem tager udstillingen udgangspunkt i?

Udstillingen tog udgangspunkt i kraftige regnskyl og problemer som vand i kældre og overbelastede kloakker.

Hvilken type løsninger viste udstillingen?

Udstillingen viste løsninger, der håndterer vand i byrummet på forskellige måder, bl.a. ved at arbejde med overfladerne i grønne og blå, rekreative områder.

Hvilken historisk baggrund nævnes i udstillingen?

Det nævnes, at vandet i 1800-tallets København løb frit i gaderne, men at man anlagde kloakker af hygiejniske grunde, og at kloakkerne i dag ikke kan følge med ved kraftig regn.

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Regnen kommer (16. jan.–6. apr. 2015) viste, at klimatilpasning kan flytte regnvand op på overfladen og samtidig skabe rekreative byrum og bedre byliv.

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Centeri samarbejde med Realdania