The Good Cause – Architecture for Peace
Udstilling
24. apr. - 7. jun. 2015
Udstillingen The Good Cause – Architecture for Peace fra 2015 viste, hvordan arkitektur og byplanlægning kan skabe tillid, ejerskab og sikkerhed i krigs- og konfliktramte områder.

Hvilken rolle spiller arkitektur og byplanlægning i konfliktramte områder?
Udstillingen The Good Cause stillede skarpt på en helt særlig form for arkitektur og byplanlægning, som ikke handlede om stjernearkitekter og operahuse, men om hvordan arkitektur kan være med til at skabe tillid, ejerskab og sikkerhed i områder, der har været ramt af krig, konflikter eller andre voldsomme hændelser.
Borgerkrig i Syrien, krise mellem Ukraine og Rusland, Israel og Palæstinas evindelige konflikt – selvom krige og konflikter kan virke langt væk er der ikke blevet færre af dem. Udstillingen The Good Cause viste en række eksempler, hvor arkitektur og byplanlægning har været med til at stabilisere sådanne konflikter samt understøtte fredsbevarende indsatser. F.eks. var der eksempler på et fodboldstadion i Rwanda, der skulle skabe fællesskaber på tværs efter borgerkrigen eller en park i Afghanistan, hvor mennesker kunne slå sig ned under kirsebærtræerne og finde et helle i en turbulent hverdag. Samtidig undersøgte udstillingen generelt, hvilken sammenhæng der er mellem, hvordan mennesker agerer, og hvordan deres omgivelser er udformet.
The Good Cause viste samtidig en række tankevækkende fakta omkring krig og fred – hvor mange krige, og af hvor lang varighed, har der f.eks. været siden 2. verdenskrig? Og er der en sammenhæng mellem de steder, der har været fredsbevarende styrker?
De besøgende kunne opleve en udstilling, der viste arkitekturen i en god sags tjeneste.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var udstillingen The Good Cause – Architecture for Peace?
The Good Cause – Architecture for Peace var en udstilling om, hvordan arkitektur og byplanlægning kan skabe tillid, ejerskab og sikkerhed i områder ramt af krig, konflikter eller voldsomme hændelser.
Hvornår foregik udstillingen?
Udstillingen foregik fra 24. april til 7. juni 2015.
Hvad adskilte udstillingens arkitekturtema fra klassisk “stjernearkitektur”?
Udstillingen handlede ikke om stjernearkitekter og ikonbyggeri, men om arkitektur i en god sags tjeneste i konfliktramte områder.
Hvilken typer eksempler viste udstillingen?
Den nævner bl.a. et fodboldstadion i Rwanda, der skal skabe fællesskaber efter borgerkrig, og en park i Afghanistan, der kan fungere som et helle i hverdagen.
Hvilke spørgsmål undersøgte udstillingen om mennesker og omgivelser?
Udstillingen undersøgte, om der er en sammenhæng mellem, hvordan mennesker agerer, og hvordan deres omgivelser er udformet.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
The Good Cause (24. apr.–7. jun. 2015) viste, hvordan arkitektur og byplanlægning kan understøtte stabilisering og fred ved at skabe tryggere og mere inkluderende rammer.
