Skip to main content

Virkelighedens natur: Christina Capetillos sort/hvide landskabsfotos i DAC

Udstilling

24. maj 2024 - 23. feb. 2025

Fotoudstillingen Virkelighedens natur fra 2024 viste 25 sort/hvide landskabsfotografier af billedkunstner og arkitekt Christina Capetillo om det menneskeskabte landskab – fra branddamme og depotlandskaber til kystsikring og erstatningsnatur.

Branddam. Depotlandskab. Kystsikring. Erstatningsnatur. Billedkunstner og arkitekt Christina Capetillo er optaget af det menneskeskabte landskab, som præger vores samtid. Du kunne opleve hendes pragmatiske og dog poetiske sort/hvide landskabsfotografier i udstillingen Virkelighedens natur.

Luk øjnene og se et landskab for dig. Der er nok ret langt fra det ideallandskab, som vil dukke op i de flestes hoveder til den ’virkelige’ natur, du kunne møde i Christina Capetillos fotos. De brød med vores forestillinger om en uberørt natur, som snart heller ikke findes længere. I Danmark er der f.eks. kun 2,5 % vild natur tilbage – og menneskets indvirkning på naturen bliver mere og mere tydelig.

Det kunne du opleve

  • Fra Japan til Lolland

    Udstillingen rummede 25 af Christina Capetillos fotos fra mange dele af Danmark, men også fra Japan, Spanien og Tyskland. Det var billeder af menneskeskabte landskaber, som f.eks. en skovrejsning, hvor der var plantet nye træer på et helt øde sted i Japan, eller et rangerterræn på Lolland, hvor enkelte små fyrretræer stod som ensomme væsner. Det var et mennesketomt landskab, vi mødte i udstillingens fotos – men samtidig var mennesket i den grad til stede, som den hånd, der havde formet det.

    Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC)
  • Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC)
  • Om Christina Capetillo

    Christina Capetillo er en dansk fotobaseret billedkunstner og arkitekt, der er optaget af forholdet mellem arkitektur, landskab og fotografi. Capetillos arbejde er blevet vist på et stort antal danske og internationale gruppe- og soloudstillinger, senest i Møstings Hus og på Rudolph Tegners Museum. Hun har udgivet flere bøger med sine værker og er repræsenteret i private og offentlige samlinger. Capetillo modtog i 2015 Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og har udført flere offentlige kommissioner for museer og kulturinstitutioner.

    Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC)

Hvad var udstillingen Virkelighedens natur?

Virkelighedens natur var en fotoudstilling med Christina Capetillos sort/hvide landskabsfotografier af menneskeskabte landskaber.

Hvornår foregik Virkelighedens natur?

Udstillingen foregik fra 24. maj 2024 til 23. februar 2025.

Hvilke typer landskaber arbejdede udstillingen med?

Udstillingen arbejdede med menneskeskabte landskaber som branddam, depotlandskab, kystsikring og erstatningsnatur.

Hvor mange værker indgik, og hvor var de fra?

Udstillingen rummede 25 fotos fra mange dele af Danmark samt fra Japan, Spanien og Tyskland.

Hvordan beskrives naturen i forhold til vores forestillinger?

Billederne brød med forestillingen om uberørt natur, og pegede på, at der i Danmark kun er 2,5 % vild natur tilbage.

Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?

Virkelighedens natur (24. maj 2024–23. feb. 2025) viste 25 sort/hvide fotos af landskaber uden mennesker, men tydeligt formet af mennesker, og udfordrede idéen om “uberørt” natur.

Denne udstilling er udviklet af Christina Capetillo i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

Støttet af