Zaha Hadid – World architecture
Udstilling
29. jun. - 29. sep. 2013
Soloudstillingen Zaha Hadid – World Architecture på Dansk Arkitektur Center fra 2013 præsenterede Zaha Hadids ikoniske bygninger og gav et indblik i værker som MAXXI i Rom og tilbygningen til Ordrupgaard (2005), hendes eneste byggeri i Norden.

"Zaha Hadid Architects ejendommelige formverden er smukt præsenteret i Dansk Arkitektur Center. Det er en gennemført udstilling, som fungerer på næsten alle niveauer af interesse. Man kan med udbytte se den som almindelig nysgerrig, og man kan gå ind som arkitekt og kigge dem efter i kortene og se, hvordan flere af deres realiserede bygninger er konstrueret"
Den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid er en af de mest eftertragtede, beundrede og diskuterede arkitekter i verden. Hun er tilmed den eneste kvinde i arkitekturens absolutte superliga, og den første kvindelige arkitekt, der har modtaget den prestigefulde Pritzker Architecture Prize – ‘arkitekturens nobelpris’.
Fra MAXXI til Ordrupgaard
De seneste 30 år har Zaha Hadid udfordret arkitekturens grænser med et sanseligt og udtryksfuldt formsprog, der i dag er blevet ikonisk for vores forestilling om fremtidens globale arkitektur. Det gælder eksempelvis bygninger som MAXXI Museum of Contemporary Art i Rom (2010), Guangzhou Opera House (2010), BMW Central Building i Leipzig (2005), London Aquatic Centre (2012) og herhjemme tilbygningen til Ordrupgaard (2005) nord for København.
Et avanceret geometrisk univers
I denne udstilling havde Zaha Hadid Architects skabt en udstillingsoplevelse udover det sædvanlige. Her kunne man opleve en verden af højhuse, svævende skaller, udvalgte byggerier og designobjekter. Alt sammen i et grænseløst landskabeligt univers, der viste hvordan Zaha Hadids’ opsigtsvækkende bygninger og designs opstår i et avanceret digitalt og geometrisk univers.
Interaktiv installation
På udstillingen kunne man opleve en interaktiv installation, som ændrede sig i form og udtryk efter udstillingsgæsternes bevægelser i rummet.
Nordens eneste Zaha Hadid byggeri
I 2005 skabte Zaha Hadid tilbygningen til kunstmuseet Ordrupgaard nord for København, som er hendes eneste byggeri i Norden. Ved at afkode og fortolke museets omgivelser, føjer tilbygningen med sit særegne udtryk en ekstra dimension til Ordrupgaards oprindelige, klassicistiske bygning.
Første soloudstilling i Danmark
Udstillingen i Dansk Arkitektur Center var Zaha Hadids første soloudstilling i Danmark og dermed første gang et dansk publikum inviteres inden for i stjernearkitektens univers.
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var udstillingen Zaha Hadid – World architecture?
Zaha Hadid – World architecture var en stor soloudstilling på Dansk Arkitektur Center om den internationale arkitekt Zaha Hadid og Zaha Hadid Architects.
Hvornår foregik udstillingen på DAC?
Udstillingen på Dansk Arkitektur Center foregik fra 29. juni til 29. september 2013.
Hvad kunne man opleve i udstillingen?
Udstillingen præsenterede en udstillingsoplevelse med udvalgte byggerier, designobjekter og et landskabeligt univers, der viste Zaha Hadid Architects’ formverden.
Hvad var den interaktive installation i udstillingen?
I udstillingen kunne man opleve en interaktiv installation, der ændrede sig i form og udtryk efter udstillingsgæsternes bevægelser i rummet.
Hvilke værker nævnes som eksempler på Zaha Hadids bygninger?
Der nævnes bl.a. MAXXI Museum i Rom (2010), Guangzhou Opera House (2010), BMW Central Building i Leipzig (2005), London Aquatic Centre (2012) og tilbygningen til Ordrupgaard (2005).
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Zaha Hadid – World architecture på DAC (29. jun.–29. sep. 2013) var Zaha Hadids første soloudstilling i Danmark og viste hendes digitale, geometriske arkitekturunivers.
