Bispebjerg Krematorium: Respekt for de døde
Erhverv
Arkitektur-
tidslinje
Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.
Se tidslinjeMed stor omtanke for bygningens særlige funktion står Bispebjerg Krematorium på Bispebjerg Kirkegård som en smuk og respektfuld gestus for de døde og de efterladte.
Krematoriet på Bispebjerg Kirkegård er anerkendt for sine arkitektoniske kvaliteter: Bygningen tager sig da også både markant og interessant ud, når man en forårsdag kommer gående ad kirkegårdens brede allé op mod bjergets top.
Midt i et grønt hav af græs, buske og træer, ligger krematoriet som en rød kolos med høje, slanke vindueshuller og gårdrum, der er skåret ud i bygningens kasseform. Det er blevet bemærket, at krematoriet udstråler alt fra effektivitet til ædelhed, anonymitet og autoritet. Man kunne også kalde det for højtidelighed i murstensform.
Både ude og inde afspejler tanker til de døde og deres efterladte sig. Indenfor har Friis & Moltke, arkitekterne bag, arbejdet med mægtige dørpartier beklædt med kobber og store gulvflader i granit. Også de fire ovne i ovnrummet er formet i kobber. På gulvet er flere steder beklædt med planker af elm, der stammer fra træer, der stod på grunden, før byggeriet gik i gang.
En svær begyndelse
Opførelsen af krematoriet på Bispebjerg kom i gang efter en svær begyndelse. Den oprindelige arkitektkonkurrence blev vundet af tre arkitektstuderende med et projekt, der, af dommerkomiteen, blev beskrevet som ‘nytænkning’ og ‘et kommende referenceværk’ ikke bare i Danmark, men også i Europa. Vinderforslaget viste sig dog at være meget dyrt, og det blev ikke muligt at bygge et kapel i forbindelse med krematoriet.
I 2000 blev der udskrevet en ny konkurrence, som Friis & Moltke vandt.
I nærheden af Bispebjerg Krematorium
Gå en tur på Bispebjerg Kirkegård og nyd den stedsegrønne natur. Besøg Dansekapellet, et tidligere krematorie, der i dag er omdannet til en smuk dansescene for børn og unge. Udenfor kirkegården finder du Grundtvigs Kirke, der med sin særlige ro og skønhed helt klart også er et besøg værd. Vidste du for eksempel, at kirken kun er formet af et eneste materiale: håndslebne, hvidgule teglsten af dansk ler.
Arkitektur-
tidslinje
Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.
Se tidslinjeUdforsk byen
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.