En ny vej for hovedstaden?
MorgenDAC med Frederik Møller Jensen og Karsten Biering Nielsen

København er flere gange blevet kåret som en af verdens bedste byer at bo i. Det skyldes i høj grad et langsigtet politisk arbejde, som staten og kommunen satte i gang i slutningen af 1980’erne.
Men udviklingen har også en skyggeside: Den er ikke nødvendigvis bæredygtig, byudviklingen opleves i stigende grad som topstyret, og boligmarkedet er blevet svært at få adgang til for mange.
Mens den ældre generation af magthavere har været med til at skabe det fantastiske København, som vi kender i dag, så kommer en yngre generation nu med bud på, hvordan byen også om 30 år kan være blandt verdens bedste steder at leve.
I bogen København 2.0 præsenterer foreningen New Urban Voices konkrete forslag til, hvordan hovedstaden kan skifte kurs.
Men kan man overhovedet ændre retningen for en by som København? Hvilke barrierer og dilemmaer står i vejen? Og hvad kan vi gå i gang med allerede nu?
Det diskuterer vi med:
- Frederik Møller Jensen, byplanlægger og medforfatter til København 2.0
- Karsten Biering Nielsen, vicedirektør, Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.
Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.
Lignende events
Kan arkitektur dræbe byliv?
MorgenDAC under Golden Days med Alexander Rich Henningsen og Martin Søberg

Hvorfor er slottene vigtige for at forstå, hvem vi er?
MorgenDAC i Riddersalen på Rosenborg Slot med Thomas C. Thulstrup og Ane Cortzen

Er der plads til optimisme i byggeriet?
MorgenDAC med Helle Søholt og Thomas Ravn-Pedersen

Er livet mellem husene stadig det samme?
MorgenDAC med Louise Grassov og Jan Gehl

Hvad misser vi ved at byggebranchen er så homogen?
MorgenDAC med Hassan Walid Chaachouh og Yalda Pilehchian

Skaber fortællingerne parallelsamfund?
MorgenDAC med Louise Detlefsen og Jon Helt Harder
