Er det muligt at undgå at fremtidens nybyg bliver ‘grimt’?
MorgenDAC i Aalborg med Rasmus Haugaard, Jens Rex og Lasse Frimand Jensen

Mange byggerier der skyder op i landets større byer i disse år, møder kritik fra borgere og i tv-programmer. For stort, for grimt, for tæt, for dårligt, lyder kritikken. Kritikken rettes mod både bygherrer der bygger og myndigheder, som har givet tilladelse til byggerierne. Men hvorfor sker det? Mange af de større byer har både arkitekturpolitik, fagmedarbejdere og en stadsarkitekt, som med faglige rammer og argumenter vel burde have kunne stoppe dårlige projekter. Er den faglighed reelt ligegyldig i det større maskineri? Hvem er det egentlig der bestemmer og beslutter, er det investorer, arkitekter, politikere, eller folkestemningen?
I denne MorgenDAC diskuterer vi hvad det er for processer og beslutninger til ligger bag at vores byer og bygninger ender med at se om som de gør. Vi diskuterer også hvilken rolle omdannelser og bæredygtighed har i nutidens og fremtidens byggeri og arkitektur.
Gæster:
- Rasmus Haugaard, CEO, Nohrli.
- Jens Rex, stadsarkitekt, Aalborg Kommune
- Lasse Frimand Jensen, borgmester, Aalborg
Vært:
- Bjarne E Jensen
OBS: Denne MorgenDAC afholdes på Utzon Center i Aalborg, Slotspladsen 4 kl. 15.30-16.30 (trods navnet MorgenDAC)
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.
Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.
Udstillinger på denne dag



