Er det tid til et opgør med vores naturforståelse?
MorgenDAC ved ekstern vært Svante Lindeburg med gæster Birgitte Kirkhoff & Michael Broberg Palmgren

Naturen er ikke bare noget, der omgiver os, den er en del af os. Alligevel er forholdet mellem menneske og natur til evig forhandling. Og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. I anledning af udstillingen Age of Nature inviterer vi til en samtale om, hvordan vores forståelse af naturen har ændret sig – og hvad det betyder for, hvordan vi lever, tænker og skaber verden omkring os.
Gæstevært på denne MorgenDAC er Svante Lindeburg, filosof og direktør for Bloom – festival om natur og videnskab. Sammen med hans to gæster undersøger vi naturbegrebets mange lag.
Hvad er egentlig forskellen på et menneske og en plante? Er moderne byer blevet nutidens Galapagosøer? Og rummer naturen måske egenskaber, vi slet ikke forstår endnu?
Vi spørger, om det er tid til et opgør med vores traditionelle naturforståelse – og hvad der skal træde i stedet.
Gæster
- Michael Broberg Palmgren, plantefysiolog, botaniker og professor ved Københavns Universitet
- Birgitte Kirkhoff, forfatter, økologisk landkvinde og spirituel vejleder. Kunsthistoriker og tidl. museumsdirektør.
Ekstern vært
- Svante Lindeburg, filosof og direktør, Bloom
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.
Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.
Udstillinger på denne dag
Lignende events
Klog på sprogets magt – betyder grøn egentlig grøn?
MorgenDAC på Building Green med Adrian Hughes, Kasper Guldager & Gunhild Askehave
Kommunalvalgsdebat: Hvordan vil politikerne prioritere byens udvikling?
MorgenDAC med Christopher Røhl, Jens-Kristian Lütken, Karoline Lindgaard, Alexander Ryle, Sisse Marie Welling, Mikkel Bjørn & Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz.
Byrum som pisk eller gulerod – kan byen tvinge os til grøn adfærd?
MorgenDAC hos Democracy X med Tommy Ahlers, Karoline Amalie Steen & Kristian Skovbakke Villadsen