Gratis udstillingsåbning Cities for People
Byen danner rammen om vores liv. Her bor vi, bevæger vi os rundt og mødes. Men hvordan påvirker byens rum vores trivsel, relationer og følelse af at høre til? Oplev den nye udstilling Cities for People på Arkitekturens Dag.
Tidspunkt

Mandag den 5. oktober åbner Dansk Arkitektur Center dørene til Cities for People – en ny udstilling om, hvordan byens indretning påvirker vores bevægelser, møder, sundhed og følelse af at høre til. Ofte uden at vi lægger mærke til det.
Udstillingen tager afsæt i Jan og Ingrid Gehls menneskecentrerede blik på byen og i tegnestuen Gehls arbejde i byer over hele verden. Gennem konkrete eksempler kan du opleve, hvordan gader, pladser og andre offentlige rum kan skabe plads til liv, bevægelse, fællesskab og forskellighed, når vi tager udgangspunkt i de mennesker, der bruger byen.
I 1960’erne var Jan og Ingrid Gehl med til at flytte blikket fra byen set ovenfra til livet mellem husene og den måde, mennesker oplever byen på. Tankerne blev blandt andet formidlet i Jan Gehls banebrydende bog Livet mellem husene fra 1971 og er siden blevet videreudviklet og omsat i byer over hele verden.
Kom med til åbningen
Vi fejrer åbningen med en aften, hvor storbyen flytter ind i DAC. Gå på opdagelse i udstillingen, mød nogle af storbyens velkendte karakterer, få tegnet dit portræt, oplev mimeri og dragshow, og slut aftenen med aftensmad, DJ og udsigt over København fra DACs rooftopcafé.
Åbningstalerne holdes af Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania, Helle Søholt, founding partner og bestyrelsesleder i tegnestuen Gehl, og Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center.
Og det bedste? Der er gratis adgang til DAC hele dagen i anledning af Arkitekturens Dag.
Program
17.00: Vi skyder åbningsfesten i gang – DAC byder på gratis øl, juice og cider
17.00–21.00: Oplev aktiviteter på Bryghuspladsen
17.00–21.00: Få dit portræt foreviget af karikaturtegner DagmarStudio
17.00–21.00: Mød Guldmimeren, der vækker storbyens gadeliv til live
17.15: Åbningstaler ved Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania, Helle Søholt, founding partner og bestyrelsesleder i Gehl, og Kent Martinussen, administrerende direktør i DAC
18.00–19.00: AfterDAC TALK om byens gode fællesskaber med Mizz Privileze & dragshow.
18.00–21.00: DJ og aftensmad i DAC Café på toppen af BLOX
21.00: Tak for i aften DAC lukker
Gratis adgang hele dagen
Vi fejrer Arkitekturens Dag med gratis adgang til DAC og oplevelser for både børn og voksne fra morgen til aften. Se hele dagens program her.
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Arkitekturens Dag
Fejr Arkitekturens Dag i DAC! I år slår vi dørene op til en hel dag fyldt med arkitektur, oplevelser og aktiviteter – og åbner samtidig vores nye store udstilling Cities for People. Glæd dig til en festlig dag for både børn og voksne med gratis adgang fra kl. 10.00–21.00.

Særomvisning: Mød en arkitekt i So Danish!
Kom med på en helt særlig omvisning, mød en arkitekt ansigt til ansigt, og oplev dansk arkitektur gennem øjnene på dem, der selv har været med til at forme den.

DJ i DACs rooftop café
DJ-loungetoner og en af byens bedste udsigter fra DAC Rooftop Café. Kom til Arkitekturens Dag i DAC med gratis entré hele dagen.

Børneomvisning: Arkitektur for alle sanser
30 minutters sanselig børneomvisning i arkitektur for børn og deres voksne.

Særomvisning i ny udstilling på Arkitekturens Dag på dansk
Kom med på en gratis omvisning i den helt nye udstilling Cities for People, og oplev byen fra nye perspektiver. Vores udstillingsværter guider dig gennem udstillingen og de idéer, der har været med til at forandre byer verden over.

Særomvisning i ny udstilling på Arkitekturens Dag på engelsk
Kom med på en gratis omvisning i den helt nye udstilling Cities for People, og oplev byen fra nye perspektiver. Vores udstillingsværter guider dig gennem udstillingen og de idéer, der har været med til at forandre byer verden over.

Lignende events
International Talk: Architects not Architecture
Oplev den internationale eventserie Architects not Architecture i Dansk Arkitektur Center. Du møder tre markante stemmer fra arkitekturens verden: Gabriela Carrillo, Helle Søholt og Greta Tiedje.

Arkitekturens Dag
Fejr Arkitekturens Dag i DAC! I år slår vi dørene op til en hel dag fyldt med arkitektur, oplevelser og aktiviteter – og åbner samtidig vores nye store udstilling Cities for People. Glæd dig til en festlig dag for både børn og voksne med gratis adgang fra kl. 10.00–21.00.

DJ i DACs rooftop café
DJ-loungetoner og en af byens bedste udsigter fra DAC Rooftop Café. Kom til Arkitekturens Dag i DAC med gratis entré hele dagen.

Kulturnatten i DAC
Kom til Kulturnat i DAC og gå på opdagelse i byen og alt det, der får den til at leve. Vi byder op til dans på taget, fri kreativitet i vores værksteder og bålhygge for hele familien på pladsen foran DAC. Kulturnatten 2026 bliver helt særlig i Dansk Arkitektur Center.

Lysinstallation: City Life City Light
Til Kulturnatten kan du opleve det interaktive lysværk City Life City Light på Bryghuspladsen foran indgangen til DAC.

Bålhygge og ristede skumfiduser
Kom og få varmen på Kulturnatten på Bryghuspladsen foran Dansk Arkitektur Center.

Silent Disco
Kom og dans til Silent Disco på DACs Roof top med udsigt over byens tage og Københavns havn. Hvis det regner eller blæser går vi indenfor og danser videre.

