
Cities for People
Udstilling
indtil 18. apr. 2027
Kulturinformation
Hvad gør en by god at leve i? I Cities for People kan du opleve, hvordan byens indretning former vores hverdag – og hvordan byer kan blive bedre at leve i, når menneskers liv og behov kommer først. Udstillingen er udviklet i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl.
I årtusinder har mennesker søgt mod byerne for at finde beskyttelse, fællesskab og muligheder. For 200 år siden boede omkring 5% af verdens befolkning i byer. I dag er byen blevet menneskets foretrukne sted at bo. I 2050 forventes mere end 65% af verdens befolkning at bo i byer. Det svarer til ca. 6,5 mia. mennesker. Vi er blevet til Homo Urbanus – bymennesker.
Men hvad gør egentlig en by god at leve i?
Den danske arkitekt Jan Gehl og psykologen Ingrid Gehl var blandt de første til at stille det spørgsmål i slutningen af 1960’erne, og de fik verden til at se på den moderne by på en helt ny måde. De udfordrede den byplanlægning, der tog udgangspunkt i biler, trafik og bygninger, og flyttede fokus til menneskerne i byen, til livet mellem husene. Deres enkle princip blev kendt verden over: Først livet. Så byrummene. Så bygningerne.
Siden 2000 har det internationale, tværfaglige team i virksomheden Gehl videreudviklet dette blik og rådgivet byer over hele verden i at sætte mennesker før trafik og bygninger til gavn for millioner af byboere. Oplev forandringerne og forstå de overvejelser og analyser, der har været med til at forandre verdens byer, fra København til New York, Buenos Aires, Shanghai og Billund.
Hvad er en god by for dig?
Udforsk, hvordan byer opstod, hvordan de påvirker vores liv og hverdag og hvad der sker, når byudvikling tager udgangspunkt i menneskers liv og behov. Undervejs kan du selv prøve nogle af metoderne af og opleve byen gennem Gehls blik på menneskers adfærd, bevægelser og ophold i byrummet.
5 meter høje filminstallationer, store fotografier og interaktive installationer bringer dig tæt på livet i verdens byer. Undervejs kan du selv tælle livet på gaden, opleve byen i børnehøjde og undersøge, hvad der får mennesker til at mødes og blive lidt længere.
"En god by er som en god fest. Folk bliver meget længere, end de havde tænkt sig, fordi de morer sig og har det dejligt"
Det kan du opleve

Fra de første byer til den moderne storby
Tag på en rejse gennem byens historie – fra antikkens livlige pladser og middelalderens krogede gader til modernismens store planer. Oplev, hvordan magt, handel og nye idéer har formet byen og livet mellem husene. Og opdag, hvordan synet på den gode by har ændret sig gennem tiden.


Hvem er byen til for?
Mød Jan Gehl i videoinstallationen The Right to Space, og oplev hans blik på livet mellem husene. Filmen undersøger, hvem der får plads i byen – og hvordan dens fælles rum kan give plads til forskellige behov og måder at leve på.
Skabt af Andreas Koefoed og Dark Matters til den danske pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2016.



Foto: Joakim Zuger Se byen gennem Gehls blik
I mere end 25 år har virksomheden Gehl arbejdet med at udvikle byer med menneskers hverdagsliv som udgangspunkt. I udstillingen kan du udforske The Gehl Lens, der kombinerer observationer, data og menneskers egne oplevelser. Du kan også gå på opdagelse i Cities of Awe, hvor byforskning og psykologi mødes for at undersøge, hvad der vækker følelser og knytter os til et sted.
Bedre byrum
Vandet som fælles byrum
København er kåret til verdens bedste by at leve i af Economist Intelligence Unit i 2026. I udstillingen kan du udforske havnens forvandling fra industri til fælles byrum – og se, hvordan havnebade, cykelbroer og mødesteder har gjort vandet til en del af københavnernes hverdag.
Tag plads på Times Square
Slå dig ned på stole fra New York, og opdag, hvordan et midlertidigt forsøg var med til at ændre byens syn på sine gader. Med maling, plantekummer og flytbare stole blev plads til biler forvandlet til plads til mennesker – og forsøget blev til en permanent forandring.
Fra afskåret kvarter til en del af byen
Midt i Buenos Aires ligger Barrio 31 med omkring 40.000 beboere. I årtier var bydelen afskåret fra resten af byen. Oplev en film om, hvordan nye mødesteder og bedre forbindelser åbner kvarteret mod byen og bygger videre på det liv og de fællesskaber, beboerne allerede har skabt.
Fra industri til fælles byliv
Kom tæt på livet ved Shanghais flodbred i en film, hvor mennesker går, cykler, danser og mødes ved vandet. Se, hvordan tidligere lukkede industriområder langs Huangpu er blevet til fælles byrum med plads til leg og hverdagsliv.
Video: RAWVISION Studio
Kom med til events om byen
Se kalenderInternational Talk: Alejandro Gutierrez
Kom og vær med til International Talk – et levende møde med arkitektur, kunst og kreativitet. AfterDAC International Talks er en serie af talks, hvor du møder internationalt anerkendte stemmer fra arkitekturens og kunstens verden.

Talk: Hvad kommer efter Jan Gehl?
Arkitekt Jan Gehl har sat markante spor i måden, vi tænker byer, byrum og livet mellem husene på. Men hvad tager en ny generation af arkitekter med sig fra hans tænkning, og hvad har de lyst til at gøre anderledes?

Flere oplevelser

Åbent værksted: Design dit eget byvæsen
Hvordan ser et byvæsen ud? Og hvad holder dit væsen allermest af ved byen? I Educatorium kan børn og voksne tegne, klippe og sy deres helt eget byvæsen. Tag udgangspunkt i et af Gehls finurlige byvæsner fra udstillingen Cities for people, eller find på din helt egen form.
Læs mere om værkstedet

Gratis omvisning
Kom med på en guidet omvisning i udstillingen og bliv klogere på, hvordan vi skaber bedre byer for mennesker.
Du kan deltage hver weekend kl. 11 (på engelsk) og kl. 15 (på dansk) og hver mandag kl. 17 (på engelsk). Det gratis når du har betalt entré.
Læs mere
Artikler fra DAC Magazine
DAC MagazineDenne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl.
Støttet af
Realdania
Augustinus Fonden
Ole Kirk’s Fond
Dreyers Fond
Sponsoreret af
Exponent
Tak til
Dark Matters
Francisco Resnicoff
Gehl
Goodwind Studio
Helle Søholt
Herman Hertzberger
Horacio Rodriguez Larreta
Jan Gehl
Janette Sadik-Khan
Københavns Kommune
Metroselskabet
Novo Nordisk A/S, Cities for Better Health
RAWVISION Studio
The Gambrell Foundation
Travbyen
Van Leer Foundation







