Grøn Trepart – hvornår kommer naturen?
MorgenDAC med professor Henrik Vejre og formand for Bæredygtigt Landbrug Niels Hauge Mikkelsen

Den grønne trepart kan blive den største ommøblering af vores landskab i 100 år. Men hvad betyder det helt konkret – og hvordan kommer danskerne til at mærke forandringerne i natur, landbrug og landdistrikter?
Til denne MorgenDAC får du et aktuelt indblik i trepartsarbejdet: Hvor langt er vi, hvad kan vi forvente, og hvilke konflikter og muligheder tegner sig for dem, der lever, arbejder og forvalter jorden uden for byerne?
Vi drøfter scenarier for fremtidens Danmark, hvor naturgenopretning, kulstoflagring og nye dyrkningsformer potentielt ændrer både udsigter, erhverv og bosætning. Og vi spørger, hvordan borgere og landmænd kan – og skal – inddrages i beslutningerne, når vores fælles landskab står foran historiske forandringer.
Gæster:
- Henrik Vejre, professor ved KU og ekspert i planlægning, landskabsforvaltning og Den grønne Trepart
- Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug og landmand
Vært:
- Lars Fjendbo Møller
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.
Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.
Lignende events
Kan arkitektur dræbe byliv?
MorgenDAC under Golden Days med Alexander Rich Henningsen og Martin Søberg

Hvorfor er slottene vigtige for at forstå, hvem vi er?
MorgenDAC i Riddersalen på Rosenborg Slot med Thomas C. Thulstrup og Ane Cortzen

Er der plads til optimisme i byggeriet?
MorgenDAC med Helle Søholt og Thomas Ravn-Pedersen

Er livet mellem husene stadig det samme?
MorgenDAC med Louise Grassov og Jan Gehl

Hvad misser vi ved at byggebranchen er så homogen?
MorgenDAC med Hassan Walid Chaachouh og Yalda Pilehchian

Skaber fortællingerne parallelsamfund?
MorgenDAC med Louise Detlefsen og Jon Helt Harder
