Skip to main content

Guided Gallery Tour of Danish Architecture and Communal Dinner at DAC (Copenpay)

Kom ind og bliv klogere på, hvordan vi kan bygge og bo mere bæredygtigt. Deltag i langbordsmiddag i DACs Rooftop Café, og få en gratis drik som Copenpay-belønning.

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen (entre, omvisning, vegetarisk langbordsmiddag inkl. en drik)

    DKK 310,-

Book billet

Denne sommer er DAC en del af CopenPay. Det betyder, at du kan bidrage med en god handling – og hos os er den gode handling din tid og din nysgerrighed. Tag med på en guidet udstillingstur på engelsk, hvor vi dykker ned i dansk arkitektur og ser nærmere på, hvordan vi kan bygge, bo og udvikle vores byer med større omtanke. Sammen undersøger vi, hvordan arkitektur former vores hverdag – og hvordan vi kan blive bedre til at bruge det, vi allerede har. Hvordan bygger vi mere bæredygtigt? Hvordan bor vi med et lettere aftryk? Og hvad sker der, når vi transformerer eksisterende bygninger i stedet for at rive ned og bygge nyt?

Efter turen kan du sætte dig til bords med andre gæster fra København og resten af verden til en vegetarisk fællesmiddag ved langborde i DACs Rooftop Café. Her spiser vi med skøn udsigt over byen og havnen, og med god tid til at fortsætte samtalen om arkitektur, hverdagsliv og de valg, vi træffer, når vi bygger, bor og rejser.

Hvad er CopenPay? 

CopenPay er et initiativ fra Wonderful Copenhagen, hovedstadens officielle turismeorganisation, der belønner besøgende for at træffe mere bevidste valg, når de oplever byen. Formålet er at inspirere til mere ansvarlige rejsevaner og skabe større opmærksomhed om de valg, vi træffer, når vi rejser. 

Sådan fungerer CopenPay i DAC

Du bidrager med din tid ved at deltage i den guidede tur og blive klogere på, hvordan arkitektur kan hjælpe os med at bygge og bo mere bæredygtigt. Til gengæld får du en gratis drik til din middag i DAC Café. CopenPay er Wonderful Copenhagens initiativ, hvor byens attraktioner belønner gode handlinger og inviterer både turister og lokale til at opleve København på en mere bevidst måde. Læs mere her

Program

17.00 – 18.15: Guidet omvisning på engelsk

18.15: Vegetarisk langbordsmiddag i DAC Rooftop Café

19.30: Mulighed for at gå på opdagelse i udstillingerne på egen hånd

21.00: DAC lukker

Din billet giver adgang til

  • Adgang til alle aktuelle udstillinger
  • Omvisning i udstillingen
  • Vegetarisk langbordsmiddag i caféen
  • En gratis drik til maden
  • En aften med arkitektur, samtaler og nye møder på tværs af byen og verden

Praktisk information

Middagen serveres i DACs Rooftop Café og er vegetarisk, sammensat af vores kokke og nydes med skøn udsigt over by og havn. Vi tager hensyn til allergener, men det er ikke muligt at vælge kød eller komme med særlige ønsker til retten. Én drik er inkluderet. Yderligere drikkevarer samt dessert og kaffe kan tilkøbes.