Skip to main content

Guidet omvisning: Fra moderne klassikere til fremtidens arkitektur

Tag med på guidet omvisning på engelsk, og få fortællingen om dansk arkitektur. Du kan også købe en madbillet, og spise langbordsmiddag med de andre deltagere efter omvisningen. Middagen spises sammen i DAC Café.

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen

    DKK 135,-

Book billet

På turen gennem DACs udstillinger inviterer vi dig ind i den danske arkitekturhistorie. I vores permanente udstilling So Danish! gør vi stop ved nogle af de nedslag på tidslinjen, der har formet den måde, vi bygger og bor på i dag. Her bliver det tydeligt, hvordan samfundets udvikling spejler sig i arkitekturen – fra vikingernes ringborge over efterkrigstidens byplanlægning og boligbyggeri til Bjarke Ingels’ markante byggerier fra begyndelsen af dette århundrede.  

Efter besøget i So Danish! fortsætter vi til DACs største udstillingsrum, Forum. Her trækker vi tråde fra historien og frem til de spørgsmål og dagsordener, der præger arkitekturen i dag – og i morgen. Vi præsenterer den aktuelle udstilling og håber at gæster på omvisningen vil deltage i en samtale om det I oplever. Til sidst går vi sammen op i caféen, hvor der er dækket op ved langbord til de gæster, der har bestilt madbilletter.

Program

17 – 18.15: Omvisning  

18.15: Langbordsmiddag i DAC Café 

21:00 DAC lukker 

Aftenmenu
  • Din guide er en af DACs udstillingsværter. 
  • Omvisningen foregår på engelsk – og alle er velkommen. 
  • Turen er især for turister og nye borgere i Danmark, der er nysgerrige på, hvordan dansk arkitektur er blevet til det, vi ser i dag. 
  • Køber du en madbillet, fortsætter samtalen om dansk arkitektur ved langbordet i DACs café 
  • Vi begynder i DACs billetsalg, Welcome – to etager under jorden – og bevæger os op gennem huset. Turen slutter på toppen af DAC. Hvis vejret tillader det, går vi ud på havneterrassen med udsigt til mere end 800 års Danmarkshistorie. Her møder forhistorien fremtiden – og herfra har du måske byens bedste udsigt over livet i Københavns Havn. 
  • Omvisningen tilbydes hver mandag kl. 17 
  • Omvisningen er gratis, når entré til DAC er betalt. 

Lignende events