Hvis vi ikke kan gøre som vi plejer – hvordan gør vi så?
DAC Dialog om design, innovation og hvordan vi kan forbinde research og praksis på måder, der sikrer ny tænkning, viden og samarbejder ind i byggeriets praksis.

Arkitekturen står midt i en grundlæggende omstilling. Klimakrise, ressourceknaphed, biodiversitetstab og ny lovgivning udfordrer de måder, vi udvikler, designer og bygger på. Samtidig vokser behovet for løsninger, der aktivt bidrager til mere bæredygtigt byggeri, cirkularitet og lokal værdiskabelse.
Men hvis vi ikke kan gøre som vi plejer – hvordan gør vi så? Kan vi udfordres til at tænke anderledes? Hvordan skaber vi rammerne til sammen at udvikle ny viden og måder at arbejde på? Hvordan omsætter vi eksperimenter og prototyper til nye tilgange, der accepteres og anvendes i en kompleks branche?
Kan vi bryde med lineære, industrielle innovationsmodeller og i stedet fokusere på at forandre rammerne for vidensudvikling og praksis gennem samarbejde, fælles eksperimenter og nye relationer til eksperimentelle miljøer?
Denne DAC Dialog sætter fokus på nye samarbejder som drivkraft for forandring og på de bevægelser og tilgange, der skal til for at bringe ny viden, metoder og samarbejdsformer fra laboratorier, forskningsmiljøer og små udviklingsfællesskaber og ud i byggeriets praksis.
I dag opstår meget af den mest radikale nytænkning i krydsfeltet mellem forskning, design og produktion. Universiteter, tegnestuer, startups og producenter eksperimenterer med nye spørgsmål, lokale ressourcer, cirkulære kredsløb og nye værdibegreber.
Alligevel oplever mange, at der er langt fra det lovende eksperiment til ny praksis i branchen.
DAC Dialog inviterer til en fælles samtale om, hvordan vi bygger bro mellem research og realisering. Arrangementet er en invitation til at dele erfaringer, udfordringer og perspektiver og til i fællesskab at undersøge, hvordan vi kan bevæge os væk fra vanetænkning og hen imod nye praksisser.
Program:
15.30: Ankomst og tid til netværk
16.00: Velkommen til DAC Dialog
Local Resource / Collective Knowledge ved Paul Nicholas, Arkitekt og Lektor, CITA - Centre for Information Technology and Architecture
Bedre byggeri kræver nye samarbejder og nye spørgsmål ved Kåre Stokholm Poulsgaard, Antropolog og Partner GXN
Scaling Up and Scaling Out ved Mette Ramsgaard, Arkitekt og Professor, CITA - Centre for Information Technology and Architecture
16:40: Hvilke samarbejdsformer virker faktisk i praksis, når ny viden skal ud af laboratorierne og ind i byggeriet – og hvad er det, der gang på gang spænder ben?
Panelsamtale med:
- Kåre Stokholm Poulsgaard, Antropolog og Partner GXN
- Mette Ramsgaard, Arkitekt og professor, CITA - Centre for Information Technology and Architecture
- Mikkel Sørensen, CEO, DTU Sky Factory
- Stig Hessellund, Projektchef, Realdania.
17.30: Tak for i dag
Denne DAC Dialog er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, 3XN GXN og CITA – Center for Information Technology and Architecture, Det Kongelige Akademi og tager afsæt i forskningsprojektet Local Resource / Collective Knowledge, som også blev vist på den 20. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig.
Arrangementet bliver live-streamet, filmet og optaget. Optagelserne kan efterfølgende blive offentliggjort online. Hvis du ikke ønsker at fremgå på optagelserne, bedes du kontakte arrangørerne inden eventet. Vil du være med online, kan du tilmelde dig her.
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Entré og aftensmad
Oplev DAC efter fyraften – med entré til udstilling og aftensmad i én billet. Særtilbud - sælges ikke på dage med store events i DAC.

Omvisning på engelsk - Fra vikinger til moderne klassikere
Kom med rundt på en engelsk omvisning i DAC og bliv klog på dansk arkitektur fra vikingetiden frem til i dag.




